Foreningen afholder en gang imellem nogle aktiviteter for medlemmerne. Da vi ikke har de store midler er det begrænset, hvor meget vi kan overkomme. Indtil er det blevet til to større arrangementer:

bulletI foråret 1996 afviklede vi et arrangement med det svejtsiske socialdemokratiske parlamentsmedlem Andreas Gross. Gross er kendt som en aktivist, der har drivkraften bag vælgerinitiativer i Svejts. 35 personer mødte op i et trangt lokale i Ritz-Ratz i det indre København. Arrangementet var ret vellykket, dog var der ret meget støj fra de mange andre gæster.

bulletFredag den 23. maj 1997 havde Foreningen inviteret til et aftenarrangement, påny kombineret foredrag og middag. Gæstetaleren var denne gang den amerikanske professor Ted Becker, der går for at være en pioner indenfor direkte demokrati og teledemokrati (Han citeres i Alvin Tofflers verdensberømte bog Den Tredje Bølge og har skrevet eller redigeret mere end ti bøger). I 1995 blev Becker tildelt "The Distinguished Career Award" af The American Political Science Association). Mere om arrangementet.
  bulletI Januar 1997 deltog Marcus Schmidt på foreningens vegne i den første konference med titlen Internet and Politics i München.
bulletI August 1998 deltog Marcus Schmidt på foreningens vegne i den første internationale kongres om direkte demokrati. Det foregik i byen Pribram nær Prag. Udover MS deltog folketingsmedlem Klaus Kjær (Dansk Folkeparti). Nærmere om dette arrangement finder du her.
bulletI Januar 1999 deltog Marcus Schmidt på foreningens vegne i den anden konference om Internet og Politik, der forgik i Helsingfors.

 

bulletI de senere år har vi ikke gennemført egentlige arrangementer men kun et antal informelle sammenkomster. vi håber at kunne genoptage åbne arrangementer i de kommende år.