Jyllands Posten 10.12. 2007:

Frygt ikke folket

- Efter Socialdemokraternes klare melding tyder alt på, at EU-traktaten ikke sendes til folkeafstemning
 

Uden at sige det direkte har Anders Fogh Rasmussen hidtil signaleret, at det ikke længere er nødvendigt, efter at de punkter, der indebar suverænitetsafgivelse, er bortfaldet.

Det er både en uklog og en farlig kurs.

For det første risikerer man at sætte den positive EU-stemning over styr. Efter års tovtrækkeri mellem ja og nej til EU var der i Danmark omsider opstået en bred forståelse af EU-samarbejdet som en nødvendighed. Til den brede forståelse hører ikke mindst SF, som var et af partierne bag det nye nationale kompromis.

For det andet vil det utvivlsomt blive meget vanskeligere at få afskaffet de danske EU-forbehold.

Alle afstemninger om EU-traktater har medført følelsesladede debatter om hele det europæiske samarbejde. Ofte hører man, at EU er elitens projekt, som den sunde folkelige skepsis bør stemme imod. Netop denne opfattelse kan blive cementeret, hvis statsministeren undlader at sende Lissabon-traktaten til folkeafstemning.

I hele forarbejdet til traktaten blev der netop lagt megen vægt på, at befolkningen skulle inddrages. Men i slutfasen var det en snæver kreds, der behændigt lugede de afsnit ud, der ville udløse folkeafstemninger. Meget kan man sige om rumpolitik eller diplomatisk beskyttelse, men det er dog tvivlsomt, at det var disse områder, som vælgerne forventede at skulle tage stilling til. De store diskussionspunkter om eksempelvis retten til at beholde en kommissær, om flertalsafgørelser og udenrigspolitik er bibeholdt i den nye traktat.

Vælgerne kan derfor med rette få den opfattelse, at man ikke tør spørge dem, og det kan meget vel give sig negativt udslag, når forbeholdene inden for en overskuelig tid sættes til afstemning.

Statsministeren risikerer kort og godt at miste muligheden for at udnytte det momentum, der er opstået på EU-politikken, efter at SF har meldt sig ind i ja-sigernes kreds.

Det er både synd og skam. EU-forbeholdene er næsten 15 år gamle. De har kostet indflydelse i EU, de har medført absurde konstruktioner, der i sidste ende har medført, at Danmark alligevel tilslutter sig det, som forbeholdene ellers ville forhindre, og de har kostet adskillige arbejdstimer, hvor danske embedsmænd har været beskæftiget med at fortolke, omgås eller aktivere forbeholdene.

Den tid kunne være brugt meget bedre på at søge indflydelse og præge udviklingen i EU. For det ulyksalige er jo, at forbeholdenes fædre tog ganske fejl, da de troede, at de ikke ville få mærkbare konsekvenser. EU har udviklet sig anderledes, og Danmark har fået forbeholdene at føle på områder, hvor vi dybest set helst ville have været med. Seneste eksempel er terrorbekæmpelse.

Set på den baggrund ville det mest fornuftige være at lægge traktaten ud til afstemning. De seneste meningsmålinger har vist, at 42 pct. af danskerne vil stemme ja, kun 17 pct. er direkte imod, mens 41 pct. ikke har taget stilling.

Den store gruppe tvivlere er typisk for afstemninger om EU - og netop den gruppe kan flytte sig i den forkerte retning, hvis ikke den bliver hørt. Det mest fornuftige er derfor at tilrettelægge et forløb, hvor et samlet folketing står sammen om en folkeafstemning, samtidig med at et stort flertal anbefaler et ja. Det unikke ved den nu opståede situation på EU-området er jo, at kun yderfløjene er modstandere. Netop den positive stemning kan meget vel føres videre til opgøret om forbeholdene.

Til statsministeren er der derfor kun ét at sige: Frygt ikke folket.