Berlingske Tidende 10.12.  2007:

Nej tak til folkeafstemning

- Ingen grund til afstemning om Reformtraktaten

Det var både rigtigt og modigt, da oppositionslederen Helle Thorning-Schmidt i går meldte, at der ikke er nogen grund til at »belemre« borgerne med en folkeafstemning om Reformtraktaten. Forhåbentligt træffer regeringen samme konklusion på dets møde i dag, så debatten kan handle om det fremadrettede i den nye traktat.

Ved dagens EU-forespørgselsdebat i Folketinget bliver der rig lejlighed til at høre, hvor regeringen står. Et fingerpeg om, hvad stats- og udenrigs- og justitsministeren vil sige, fremgår af de to redegørelser for dels de forfatningsretlige spørgsmål, der knytter sig til Reformtraktaten, dels den egentlige traktatgennemgang. Den logiske konklusion ud fra en læsning af de to redegørelser vil være, at vi ikke skal til folkeafstemning, da der tydeligvis ikke afgives suverænitet til EU i Grundlovens forstand. Reformtraktaten er mere at betragte som et pragmatisk arbejdsredskab, der skal sikre større beslutningskraft i EU-systemet. Det er der brug for efter de seneste års debatter, hvor kræfterne er gået med indadvendte forhold fremfor at skabe konkrete resultater. Det bliver nu nemmere at træffe afgørelser gennem øget brug af kvalificeret flertal. Desuden får medlemslandene bedre mulighed for at bremse EU-forslag, der går for vidt i forhold til nærhedsprincippet, så der fremover kan sættes grænser for politik - også i EU.

De, der tror, at vi har at gøre med den samme traktat, som den vælgerne i Holland og Frankrig forkastede i 2005, glemmer, at alle de forfatningslignende elementer er pillet ud af den ny traktat. Hvor Forfatningstraktaten var et unikt, nyskrevet dokument, er Reformtraktaten både et afdæmpet og pragmatisk lapperi på de eksisterede traktater. Desuden er de elementer, der i Danmark betingede en folkeafstemning om Forfatningstraktaten blevet ændret, så der ikke finder suverænitetsafgivelse sted. Den traktat, som EU i dag reguleres efter, Nice-traktaten, blev i øvrigt også ratificeret af Folketinget uden folkeafstemning, så vi har en helt parallel situation til dengang.

Danskerne har i det hele taget et blandet forhold til EU. I snart 15 år har vi stået ude på sidelinien i væsentlige forhold på grund af vore EU-forbehold, som opstod fordi et lille flertal i befolkningen ikke ønskede Maastricht-traktaten tilbage i 1992. Det er et dansk anliggende, som skal løses herhjemme. Heldigvis har regeringen herom sagt, at vi i indeværende valgperiode skal til stemmeurnerne. Se, det er et væsentligt anliggende at udskrive folkeafstemning på. Ligesom Danmark er fuldt og helt med, når det gælder udenrigspolitiske udfordringer, skal vi også være det i EU.

Det vil være godt, hvis det repræsentative demokrati i dag gør, hvad det er valgt til, ved at et flertal meddeler, at vi i Danmark lader Folketinget om at tage stilling til traktaten. Folkeafstemninger er nyttige, hvor der er reel suverænitetsafgivelse, eller andre indgribende forhold, men det skal hver gang give mening. Det er selvfølgelig også derfor, at de øvrige lande, bortset fra Irland, fornuftigvis lader en forholdsvis teknisk traktat vedtage af de folkevalgte.