Jyllands Posten 17.08.  2007:

Spørg befolkningen


Erik Boel, Landsformand for Europabevægelsen og Forstander for Krogerup Højskole

EU’s nye reformtraktat ligger tæt på den forfatningstraktat, som statsministeren havde fastsat en afstemning om til september 2005 inden nej’erne i Frankrig og Holland. Traktaten vil skabe et helt nyt grundlag for EU. Derfor bør befolkningen spørges.

Det optimale vil være en fælles europæisk folkeafstemning som foreslået af bl.a. den fransk-tyske europaparlamentariker Daniel Cohn-Bendit, men det er ikke realistisk, og så er en dansk afstemning den næstbedste løsning.

Statsministeren brugte op til topmødet i Berlin mange kræfter på at luge ud i de dele af oplægget, der ville medføre afgivelse af dansk suverænitet, for at undgå en dansk afstemning. Det er en beklagelig strategi, fordi den er med til at underbygge en forestilling i befolkningen om, at her er en sag, politikerne prøver at liste igennem. Meningsmålingerne viser, at et klart flertal i befolkningen ønsker en afstemning.

Det er positivt, at de mange danske folkeafstemninger om Europa betyder, at den officielle danske EU-politik trods alt ikke går længere, end befolkningen kan være med. At jeg personligt beklager, at vi ikke er mere ambitiøse i EU, er sagen uvedkommende.

Den danske befolkning er den mest vidende i EU, når det gælder Europa. Forklaringen er formentlig de informationskampagner og de debatter, vi tager i forbindelse med folkeafstemningerne.


Man undgår debat

Det er før set i dansk Europa-politik, at EU-tilhængere forsøger at nedtone eller undvige debatten om de vigtige politiske aspekter af samarbejdet – jvf. udtalelsen om at »Unionen er stendød.« Men prisen for denne ”de halve sandheders” Europa-politik kan være høj – tag nej’erne til Maastricht-aftalen og til dansk deltagelse i euroen.

Hvis regeringen forsøger at undgå en afstemning, vil EU-modstanderne råbe snyd, og det vil give ny næring til EU-lede i befolkningen. Det kan vel heller ikke udelukkes, at nogle vælgere vil afreagere deres frustration over ikke at være blevet spurgt om reformtraktaten ved til sin tid at stemme nej til afskaffelse af EU-forbeholdene.

Grundlæggeren af Krogerup højskole , Hal Koch, skrev i bogen ”Hvad er demokrati?”, at det afgørende ikke alene er de politiske institutioner eller valg hvert fjerde år, men også samtalen og dialogen.

I dansk Europa-politik har vi i den grad savnet samtalen om, hvad vi vil med Danmark i Europa, og om, hvorledes vi gerne ser, at det europæiske samarbejde udvikler sig i de kommende år.

En afstemning om reformtraktaten kan blive en ny start for dansk Europa-politik.

Hvis EU-tilhængerne vel at mærke denne gang taler rent ud af posen, når det gælder de politiske visioner for det europæiske samarbejde.