Ekstra Bladet 24.06. 2007:

Spørg folket Fogh
 

Så lykkedes det tidligt lørdag morgen 26 af EU-landenes politiske chefer at banke nr. 27, Polens tossede tvillingepar, på plads.

Polakkerne får ikke mere at skulle have sagt, skønt de mistede millioner af landsmænd under anden verdenskrig. Men helt forgæves var udnyttelsen af den nærmeste europæiske historie ikke. Polen fik gennemtrumfet, at de nye afstemningsregler, der skal gøre det store, udvidede EU mere arbejdsdygtigt, ikke træder i kraft før 2014 med dispensationsmuligheder helt frem til 2017. Samtidig får polakkerne flere pladser i EU-parlamentet, end deres indbyggerantal ellers giver dem ret til.

En så udvandet version af det, der skulle være en dynamisk fornyelse af EU, ville af de fleste blive betragtet som en fiasko.

Men regeringslederne er svært fornøjede og taler ligefrem om en sejr. Nu er der enighed om indholdet af den såkaldte reformtraktat. Nu skal den bare formuleres i løbet af efteråret og underskrives efter en regeringskonference i december.

Vor hjemlige statsminister, Anders Fogh Rasmussen, har allerede meddelt, at han ikke før den tid kan vurdere, om traktaten skal til folkeafstemning eller ej.

Det kan han nu godt, hvis han vil. Men han vil slå mange kolbøtter for at undgå at spørge danskerne. Et af de væsentligste formål med topmødet var at sikre, at hverken Danmark eller Storbritannien får folkeafstemninger. Danmark har siden nej’et i 1992 haft ry som det uvorne medlem af klubben, og briterne er aldrig blevet spurgt om EU, men kan tænkes at stemme nej til alt, hvad der er opfundet i Bruxelles.

Hvor vidt grundloven rent juridisk kræver en dansk folkeafstemning, vil eksperterne diskutere de næste mange måneder.

Men da indholdet af reformtraktaten nærmest er identisk med den forfatningstraktat, hollænderne og franskmændene forkastede, bortset fra at den er sværere forståelig og befriet for ordet forfatning og andre forestillinger om fælles flag og hymne, vil det være politisk klogt med det samme at varsle danskerne om, at de vil blive spurgt.

Reformtraktaten kommer til at ligne så mange tidligere EU-tekster, som man har bedt folk sætte sig ind i, med det resultat, at danskernes viden om EU er større end de øvrige folkeslags.

Så det rigtigste vil være at gøre, som vi plejer, og tage en folkeafstemning.

Der kan oven i købet argumenteres lødigt for flere folkeafstemninger. Det har den svenske EU-kommissær og næstformanden i kommissionen, Margot Wallström, gjort, og hun er glødende europæer:

’Man kan ikke have som udgangspunkt, at man ikke vil have flere folkeafstemninger. EU kan ikke blive ved med at være et projekt for en lille gruppe levebrødspolitikere. Det skal forankres med folket .’

Klog kone, den Margot. Så klog, at hun takkede nej til at vende tilbage til svensk politik med udsigt til at blive statsminister efter Göran Persson.

I den modsatte ende af klogskabsskalaen finder vi vort hjemlige radikale fænomen, Simon Emil Ammitzbøll, der ifølge Politiken mener, at ’den eneste måde, man konstruktivt kan komme videre på, er at undgå folkeafstemninger’.

Vi ved godt, hvem vi ville lytte til, hvis vi var Fogh.

Desuden skal man ikke lede længe, før man finder en afgørende udvikling, der i sig selv kalder på en folkeafstemning.

Det nye EU får både en fælles præsident og en fælles udenrigsminister. Det kommer de ikke til at hedde, men meningen er ikke til at tage fejl af.

EU-kommissionens formand skal for fremtiden sidde to et halvt år ad gangen i stedet for, som nu, at blive udskiftet hvert halve år, når formandskabet roterer mellem landene. Vedkommende skal stå i spidsen for fremtidens topmøder.

Udenrigsministeren får titlen ’EU’s høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik.’ Sådan en findes i forvejen, men vedkommende skal udstyres med et egentligt diplomatkorps og lede alle møderne mellem udenrigsministrene. Meningen er, at EU skal tale med én udenrigspolitisk stemme over for resten af verden.

I begge tilfælde er der tale om suverænitetsafgivelse, der er til at få øje på.

Alene derfor synes vi, at Fogh skulle tage og spørge folket.