Avisen.dk 18.01.2008:

Stormagtsdannelse via Lissabontraktaten!

Lissabon-traktaten skal førstebehandles i Folketinget torsdag den 24. januar og forventes vedtaget i Folketinget i løbet af et par måneder
 

Af Isabella Balkert, skriben og kunstner
 

På trods af et overvældende krav, fra hele befolkningen - Om en folkeafstemning - Har de EU fundamentalistiske partier i folketinget dannet flertal imod folkets krav om en folkeafstemning og man har -  Formynderisk og udemokratisk – Besluttet sig til ikke at sende traktaten til den lovede folkeafstemning!

Det sker selv om Lissabon-traktaten er næsten identisk med det forslag til EU-forfatning, der blev forkastet af franskmændene og hollænderne i 2005 – Og det faktum at Fogh havde lovet os en folkeafstemning om EU´s kommende EU-Forfatning. At man begrunder sin afvisning af en folkeafstemning, med at det ikke er suverænitetsafgivelse, selvom grundlæggende paragraffer i Lissabontraktaten, netop fastslår at det er nøjagtig hvad der er tale om.

Hvordan kan man påstå at det ikke er overførelse af suverænitet, når Lissabon-traktaten formulerer, at EU skal have en præsident der skal lede EU´s topmøder i 2½ år af gangen? (art. 9 B i Traktat om Den Europæiske Union)?

Og hvordan kan man påstå at det ikke er overføring af suverænitet, når EU også skal have en udenrigsminister, der skal tale på hele unionens og altså også vores vegne? (art. 9 E i Traktat om Den Europæiske Union) - Når det reelt betyder at at Danmarks udenrigsminister ikke længere har ret til at optræde uafhængigt internationalt!

Hvilken advokat kan overhovedet forsvare at det ikke er overgivelse af suverænitet? – Og hvordan kan man påstå at der ikke sker overførelse af suverænitet, når vi mister selvbestemmelse på  en meget lang række områder?

Hvad er det egentlig for nogen embedsmænd vi har ansat - Når de bider hovedet af al skam, ved at benægte fakta - Og hvor troværdige mener de EU-fundamentalistiske partier de selv er?

AT man f.eks. fjerner dansk vetoret på det politiske område – Det betyder at vi kan blive påtvunget endnu flere EU-love end dem vi allerede har godkendt som en ekspeditionssag. Når vi nu kan  påtvinges disse EU-love, selvom det er imod vores vilje, både i forbindelse med områder inden for udenrigspolitik, energipolitik, transportpolitik, ulandsbistand, kultur og idræt.

Man kan spørge sig selv om vi reelt er et demokrati og et selvstændigt land hvis Lissabon-traktaten underskrives, når vi kan påtvinges love af andre regeringsledere, som vi hverken har valgt eller har mulighed for at afsætte?

Vil man gerne overbevise sig selv om EU-rettens forrang over national lov, så er EU-rettens forrang indskrevet i erklæring 27. Det er ikke mere demokrati – Det er en forrang der blotlægger at Lissabon-Traktaten er en afmontering af det nationale demokrati, og den nationale suverænitet – Anderledes kan man ikke læse det.

At EU-retten står over national lovgivning har aldrig tidligere været indskrevet i en traktat. Før kunne man diskutere, om EU`s love og bestemmelser gik forud for den danske grundlov. Hvis den nye traktat vedtages, har vi mistet retten til en diskussion og retten til at bestemme over os selv.

Når vi endvidere mister den kommissær, man har aggiteret for vigtigheden af, i forhold til at ”sidde med ved bordet”, som Jelved formulerede det (art. 9 D, Traktat om Den Europæiske Union) - Så har vi med Lissabon traktaten mistet denne faste kommissær, til trods for det kun er EU-kommissionen, der kan stille lovforslag.

Danmark mister med traktaten retten til en fast kommissær
Det betyder, at der ikke længere vil være sikkerhed for at nogen dansker, kan tage initiativer til nye lovforslag i Unionen, fordi kommissionen har monopol på at fremsætte lovforslag. Det betyder at vi, hvis vi finder at vi gerne vil fremsætte et lovforslag, må vente med at fremsætte dette lovforslag til det er vores tur til at have en plads i rotationsrunden, hvilket også betyder at vi, når vi er sat uden for døren – Ikke lærer sagsgange at kende og således kommer fuldkomen blåøjede til vores kommissions kvote tidsrum.

Hvordan kan vores egne politikere overhovedet finde at det er attåværdigt for Danmark at sige Ja til og underskrive en forringelse af vores kommissærs mulighed for at have indflydelse på fremsættelse af love i EU kommissionen, med mindre de selv mener at Danmark ikke har noget at byde på! -Og derfor vil være bedst tjent med at sættes uden for døren, mens andre formulerer de love vi gennem Lissabontraktaten har underkastet os at skulle implementere uden indsigelsesret!?

Kan det overhovedet bliver mere absurd?

Det såkaldte ”Fredens projekt” sætter EU-hæren og oprustning i højsædet - Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik formulerer at vi gradvist skal udforme en fælles EU-forsvarspolitik med henblik på en afvikling af det nationale forsvar. Denne afgørelse træffes gennem enstemmighed - Af det Europæiske råd (Art 27, stk.2, Traktat om Den Europæiske Union) – Det er derfor man er så forhippet på at få fjernet det forbehold der forhindrer os i at blive tvunget ind i en fælles EU hær.

Lissabon-traktaten er således en videreførelse og en skærpelse af Nice-Traktatens målsætning – Der formulerer at EU`s udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil kunne føre til et fælles forsvar (art. 17 Traktat om Den Europæiske Union). Ved at fjerne ”kunne” har man formuleret at udenrigs- og sikkerhedspolitiken, under EU præsidenten og EU udenrigsministerenvil føre til et fælles forsvar!

Lissabon-traktaten slår hermed fast at EU ønsker at være en militær stormagt, et emperium der ikke behøver at spørge FN om de må benyttes sig af Frankrigs gave til EU – Nemlig evnen til at bruge masseødelæggelsesvåben (herunder atomvåben) – Og medlemslandene forpligter sig til, gradvist at forbedre, dvs. øge deres militære kapacitet.' (Art 27, stk.3, Traktat om Den Europæiske Union) – Som Fredens projekt, vel og mærke.

At man i Lissabon-traktaten, netop fremhæver at der skal oprustes – Viser at oprustning højprofileres. Hvad man ikke højprofilerer og skriver traktatartikler om, det er velfærd og, miljø – Hvorfor man må konkludere at det ikke prioriteres på samme måde som oprustning og den EU-hær man påbegyndte dannelsen af under Berlusconi.

At retspolitikken og politisamarbejdet underlægges unionen, ved at blive overført til EU’s overnationale samarbejde - Hvordan kan man benægte at det ikke er suverænitetsafgivelse, når det reelt betyder at vi efter underskrivelsen af Lissabon-traktaten? – Det kan man heller ikke!

Vi skal stemme Ja til denne suverænitetsafgivelse ved at stemme JA til en ophævelse af Danmarks retsundtagelse - Så Lissabon-traktaten kan træde i kraft også på dette område i Danmark og dermed medføre, at dansk strafferet, politisamarbejde og asylpolitik bestemmes af EU – Derfor er det af afgørende betydning at vi stemmer Nej til ophævelsen af dette forbehold.

Lone Dybkjær har været næsten i ærefrygt over de menneskerettighedsformuleringer der har været fremført i Lissabon-Traktaten, men reelt betyder Lissabon-traktaten at Menneskerettigheds-domstolen svækkes til fordel for EU domstolen, fordi Lissabon-traktaten giver EU`s charter om menneskerettigheder fuldmagt til at være juridisk bindende -.

At EU får kompetence over menneskerettighederne – Undergraver øjelblikkeligt samarbejdet i  Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har mange flere medlemslande end EU, med Lissabon-Traktaten, isolerer vi os således i forhold til en større kreds vi allerede længe har samarbejdet med.

Lissabon-traktaten er en magtdemonstation der ikke tager fat i problemerne i EU. Man gør ikke op med Toldunionen, og toldmuren mod tredje verden, der fastholder Afrika og Asien i fattigdom, ved at holde fattige lande ude. Afrika har allerede forsøgt at undsige sig de nedværdigende og unfair handelsbetingelser EU har afstukket i forhold til dem – Men de blev tvunget til at skrive under på EU´s uværdige samhandelsaftale, med trusler om endnu værre sanktioner.

EU tryner simpelthen tredje verden med sin magt og sin toldmur og den fuldkommen vanvittige landbrugspolitik der har negative konsekvenser for både tredje verden og EU´s forbrugere, der gennem deres skatter, betaler for EU´s dyre landbrugspolitik, gennem en meget dyr kommission, der med kunstige prisforhøjelser på dagligvarer, der gennemtvinges gennem det vi også betaler for, nemlig destruktionen af EU´s overproduktion af madvarer.

Hvor man før kunne få mere for pengene, når der var overflod – Holder man priserne kunstigt oppe ved at destruere overproduktionen. Det betyder færre og dyrere tomater, agurker, æbler, blommer og sæsonfrugt i det hele taget. At man kun som landmand, får tilskud til at destruere 1ste klasses varer, taler for sig selv.

At unionen - på trods af det danske nej til atomkraft - fortsat støtter denne energikilde og at vi er med til at betale for det, selvom vi hverken har Atomkraft eller ønsker at få det – Det er en anden absurditet vi allerede længe har måttet leve med. Med EU-Unionens formulering af at Atomkraft er en alternativ energikilde, så kan vores energiaftifter reelt benyttes til at betale for udvikling af den Atomkraft vi er imod. Formulerer kommissionen at Atomkraft er EU´s foretrukne energikilde, så har vi ikke mulighed for at sige Nej til det.

Lissabon-traktaten fastslår at målet for EU er en stadig snævrere union (art. 1, Traktat om Den Europæiske Union).

Hvis Lissabon-traktaten vedtages, af vores folketing, uden en folkeafstemning, med henvisning til at der ikke er suverænitetesafgivelser i Lissabontraktaten, så har vores folketing, på vores vegne, godkent at man ikke fremover kan forkaste en ny traktat, eller traktatændringer - Art. 33, Traktat om Den Europæiske Union – Betyder at EU fremover kan give sig selv mere og mere magt, uden nogen som helst form for ratifikationsproces!

Hvis det ikke er at underskrive et Carte Blance til alle de suverænitetsafgivelser EU kunne ønske sig at ratificere fremover – Så ved jeg ikke hvad det er, men  Art. 33 er den egentlige og suverænt overdragelse af suverænitet, forever after.

Hvordan kan man i folketinget og blandt de EU-fundamentalistiske partier, overhovedet underkende at de ved at underskrive Lissabon-traktaten, har overgiver sig fuldkommen og aldeles til det mest ademokratiske projekt vi har set, siden anden verdenskrig?

Lissabon-traktaten er Grundlovstraktaten for et Emperie i sin vorden. Den underkeder alle de enkelte landes ret til at føre en selvstændig politik, med mindre den er i overensstemmelse med EU grunloven og de love der vil blive formuleret i en lind strøm fra kommissionen i EU, der som tidligere nævnt, har monopol på lovdannelsen i EU – Vil vi finde os i det? – Og hvem vil formulerer en demonstration mod dette kup af vores suverænitet, når man på både højre og venstrefløjen i vores folketing, er for EU?

Som de siger i Bilderberggruppen: ”Det er lige gyldigt om I stemmer til højre eller til venstre i folketingsalen – For I stemmer stadigvæk på os!” – De EU fundamentalistiske partier har stemt for at fjerne tilskud til EU oplysning der ikke støtter EU. Og der er formuleret et krav om at EU kritiske politikere og især græsrodsbevægelser fra hele EU - Ikke fortsat skal have adgang til EU, eller adgang til oplysninger om de parlamentariske processer i EU.

Hvilket allerede har betydet at de EU kritiske græsrodsbevægelser, der er støttet af alle partimedlemmer i folketinget - Ikke har penge eller kræfter til at tale for os, der er kritiske over for – EU.