Berlingske Tidende 24. oktober 2001

Genopliv demokratiet med Internet

Af Morten Helveg Petersen, MF (R)

Internettet kan blive den saltvandsindsprøjtning, som folkestyret trænger til, skriver Morten Helveg Petersen, der i samarbejde med Foreningen for Dansk Internethandel og Berlingske Tidende har arrangeret en konference om informationsteknologiens betydning for demokratiet


Demokratiet er i krise. De politiske partiers medlemstal er faldende, og den politiske diskussion ender for ofte i verbale boksekampe. Ny teknologi kan hjælpe med at gøre det demokratiske arbejde mere levende og spændende med nye kombinationer af det repræsentative og det direkte demokrati, samtidig med at det politiske arbejde lukkes op for offentligheden. Informationsteknologiens betydning for demokratiet er emnet for en konference i dag arrangeret af Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Berlingske Tidende og dagens kronikør.

Informationsteknologi har muligheden for at blive demokratiets redning. Med den rigtige anvendelse af IT har vi fundet metoden til at skabe større interesse for den demokratiske proces i vores samfund. IT kan være redskabet, der får flere danskere engagerede i det politiske arbejde, ligesom IT er metoden til at sikre en større dialog med de folkevalgte og i sidste ende også en bedre kontrol af politikerne. Informationsteknologien påvirker allerede i dag mange områder af samfundet. Patienter søger viden på Internettet og stiller krav til sundhedssektoren. Borgerne gør brug af høflig selvbetjening ved selv at udfylde offentlige blanketter og følge sagsbehandlingen over Internettet. Og fremtidens uddannelser vil foregå uafhængigt af tid og sted. Men hvad med demokratiet? Hvordan sikrer vi, at den nye teknologi også påvirker måden, vi laver politik på, indhenter oplysninger og informationer, engagerer os i politiske diskussioner, laver partiarbejde og stemmer? Det ville være absurd, hvis vi ikke forstår at udnytte informationsteknologien til at påvirke den demokratiske proces.

Der er god brug for at give det danske folkestyre nyt liv. Mange finder ikke, at det nytter noget at beskæftige sig med politik. Folk finder ikke de politiske partier og vores demokratiske institutioner attraktive. Der er brug for nytænkning, hvis folkestyret ikke skal devalueres til et stemmeritual cirka en gang hvert fjerde år. Et demokrati skal ikke kun handle om valg. Et sandt demokrati bør også sikre et stort folkeligt engagement.

Det er oplagt at pege på de politiske partiers dårlige medlemstal som roden til alt ondt. Kun ca. 5 pct. af vælgerne er medlem af et politisk parti, og det er en voldsom nedgang fra de 20-25 pct., der var tilfældet for ca. 40 år siden. Kort sagt: Partiernes folkelige fundament er elendigt. Og hvis denne udvikling fortsætter, ender de politiske partier med at være små-sekteriske grupperinger, hvor Tordenskjolds soldater bekræfter hinanden i alle de rigtige holdninger.

Det kan ingen være tjent med, for det har faktisk nogle ganske alvorlige konsekvenser. Ganske få er i så fald med til at opstille de kandidater, alle andre kan stemme på. Ganske få er med til at fastlægge et partis politiske linje. Og ganske få er således med til at sikre, at politiske beslutninger træffes ud fra et rimeligt helhedssyn og ikke ud fra, hvilke interessegrupper der evner at råbe højest.

Der er brug for nytænkning, hvis folkestyret ikke skal devalueres til et stemme ritual cirka en gang hvert fjerde år.

Man kan begræde denne udvikling og give alle mulige andre skylden. Det nemmeste for politikere og politiske partier er at sige, at det er vælgernes og pressens skyld. Men de politiske partier er også nødt til at kigge kritisk på den måde, politik laves på i dag, og udvikle det demokratiske arbejde, så borgerne nemmere kan se meningen med at deltage.

Når vejen til indflydelse opfattes som alt for lang, forsvinder incitamentet til politisk engagement som dug for solen. Uden politisk engagement, ingen partimedlemmer. Dermed får vi en ringere rekrutteringsbasis for nye politikere og manglende ideologisk fundering af partierne. Det øger fokuseringen på enkeltsager og behovet for korte, kontante markeringer uden helhed. Resultatet er et sløret politisk billede, utroværdige løfter og politikerlede. Og manglende politisk engagement.

Folkestyret har brug for en saltvandsindsprøjtning. Vi skal finde nye veje til at engagere folk i politik. Gerne i de politiske partiers regi, men også i al almindelighed. Den nye teknologi kan spille en afgørende rolle i folkestyret fremover. Både i forhold til at åbne arbejdet i de politiske partier, gøre vejen til indflydelse kortere og til at give vælgerne en langt større direkte rolle at spille i den politiske beslutningsproces.

I udlandet dukker der hjemmesider op på Internettet, hvor det er muligt at indhente oplysninger om, hvad de politiske partier og kandidater foretager sig. Et eksempel er en hjemmeside for oplysning af vælgere i Californien (www.calvoter.org) der giver mulighed for at se, hvad de forskellige kandidater mener om de politiske emner, samtidig med at valgløfter overvåges!

I Det Radikale Venstre har vi forsøgt os med et såkaldt politisk regnskab, hvor vi gør status over, i hvilket omfang det er lykkedes folketingsgruppen at føre Det Radikale Venstres landsmøderesolutioner ud i livet. Det er et første skridt i retning af større åbenhed i det politiske arbejde med det erklærede formål, at folk skal kunne se nytten i at gøre et stykke politisk arbejde. Regnskabet kan ses på www.radikale.dk. Men der, hvor teknologien på længere sigt måske kan vise sig at få størst betydning, kunne være muligheden for flere folkeafstemninger.

Udgangspunktet for et moderne demokrati må være troen på, at ethvert menneske har lige adgang til at beslutte. Nogle er rigere end andre, klogere end andre, og ingen interesser er identiske, men alle har ret til at deltage i beslutningsprocesserne med hensyn til, hvordan der regeres. Den nye teknologi giver os uanede muligheder for at indhente oplysninger, også om det demokratiske arbejde. Det bør også påvirke vores måde at lave politik på.

I starten af det nye årtusinde står det klart, at almindelige mennesker har lige så høj uddannelse, adgang til informationer og interesse i, at de rigtige beslutninger bliver truffet. Den almindelige vælger føler ikke længere, at hendes repræsentant i Folketinget er overlegen med hensyn til information og viden. De folkevalgte er lige så tilbøjelige til dovenskab og dumhed som almindelige vælgere. Der var måske en forskel for 100 år siden. Men forskellen er, at dengang blev det ikke indset i modsætning til i dag, hvor nyhedsstrømmen og gennemsigtigheden er større.

Samtidig er den politiske dagsorden blevet mere dagligdags. Ved næste folketingsvalg stemmer vi jo ikke om radikalt forskellige holdninger til økonomi og samfund. Tværtimod har kapløbet mod Statsministeriet betydet, at det er blevet sværere at se forskel på de store partier, der bejler til statsministerposten. Det kunne tilsige, at den moderne dagsorden i politik vil være velegnet til forsøg med flere folkeafstemninger.

Der er kun gjort få erfaringer med folkeafstemninger over Internettet indtil videre. Arizonas Demokratiske Parti afholdt den første bindende afstemning over Internettet i forbindelse med primærvalgkampen i USA i foråret 2000. Valgdeltagelsen steg til over 10 pct. i 2000 mod 4,3 pct. i 1992 og kun 1,5 pct. i 1996. Ved første øjekast kunne det ligne en succes, selvom valgdeltagelsen ligger dramatisk under, hvad vi har i Danmark. Men udover at en demokratisk succes ikke nødvendigvis er det samme som større valgdeltagelse, afslørede afstemningen også andre praktiske problemstillinger forbundet med at stemme over Internettet. Først og fremmest spørgsmålet om vælgernes adgang til at kunne stemme over Internettet og sikkerheden i selve stemmeafgivelsen. - Der, hvor teknologien på længere sigt måske kan vise sig at få størst betydning, kunne være muligheden for flere folkeafstemninger.

På det principielle plan er der vigtige hensyn at tage til minoriteter i forbindelse med flere folkeafstemninger. Af samme grund indeholder den danske Grundlovs paragraf 42 en række begrænsninger for, hvad der kan sendes til folkeafstemning. Vi stemmer således ikke om finanslove, lønnings- og pensionslove, indfødsret, ekspropriation og skatter. Hensynet til minoriteter er selvsagt vigtigt. Men det må være en selvstændig pointe, at vælgerne opfører sig ansvarligt. Der er vel også en pædagogisk mission i et direkte demokrati, der vil opmuntre vælgerne til at stemme på ansvarlig vis. Det er vel først, når man viser vælgerne så stor tillid og ansvar, at vælgerne tager ansvaret på sig.

Herhjemme har vi ikke haft afstemninger over Internettet endnu. Mig bekendt sker det for første gang til efteråret, når Høje-Taastrup afholder valg til Ældrerådet. Et interessant og spændende projekt, hvis erfaringer bør studeres nøje. Det kan være det første skridt i retning af større engagement. For det er i krydsfeltet mellem det repræsentative og det direkte demokrati, at vi bør søge en fornyelse af folkestyret i informationssamfundet. Vælgerne har mulighed for adgang til information som aldrig før. Formålet med folkeafstemninger må være at give plads for et større politisk engagement. De politiske partier og det repræsentative demokrati kunne så få en ny og mere udadvendt opgave ved at motivere, engagere og overbevise vælgerne i forbindelse med folkeafstemninger, gerne på Internettet.