ComputerWorld Danmark Nr 35, 15. oktober 1993:


Magten tilbage til folket med elektronisk andetkammer


Skaren af de folkevalgte afspejler ikke befolkningen, og deres beslutninger afspejler ikke vælgernes meninger. Derfor er vælgerne de facto umyndiggjort, hævder en ekspert i meningsmålinger, der slår til lyd for indførelsen af et elektronisk andetkammer, der skal sikre overensstemmelse mellem befolkningens ønsker og politikernes beslutninger.


Af Peter Hvidtfeldt (chefredaktør)


- Jeg kræver ene og alene, at magten bliver lagt tilbage i hånden på folket. Der befinder den sig, for mig at se bedre, end når den er i hånden på et sammenrend af skolelærere, akademikere og journalister.

Så enkelt kan det siges. Og det siger han så, Schmidt, lektor ved Handelshøjskole Syd, der sideløbende med sit job dér i nogle år har været ansvarlig for meningsmålingerne hos Observa-instituttet og senere hos analyseinstituttet GfK Danmark. Eine grausame Salbe til vort demokrati, men Marcus Schmidt argumenterer i sin bog Direkte demokrati i Danmark for, hvorfor der bør indføres et elektronisk andetkammer, der kan bringe de politiske beslutninger i overensstemmelse med befolkningens indstilling.

Bogen lægger ud med at gennemgå meningsmålingers teknik og tager så fat på forholdet mellem vælgernes holdninger på den ene side og de folkevalgtes beslutninger på den anden. Danmark har repræsentativt demokrati, hvor vi vælger nogle personer, der repræsenterer vore synspunkter og handler derefter - eller med. Marcus Schmidts modsætningsvise slutning: De politiske beslutninger bør være i overensstemmelse med dem, som vælgerflertallet ville have gennemført, hvis vælgerne teknisk set kunne have deltaget i alle afstemninger.


Ude af trit

Der findes bestemt eksempler på, at de folkevalgte er i overensstemmelse med vælgerne, men der er også nogle særdeles markante eksempler på det modsatte, ja, det er snarere reglen, siger Marcus Schmidt:

Et folketingsflertal er imod, at der må føres anonyme vidner i retssager, 80 pct. af befolkningen er for. I Folketinget er der flertal mod et hætteforbud ved demonstrationer, tre ud af fire vælgere går ind for et sådant forbud. Et flertal i Folketinget vil afskaffe folkeskolens karakter- og prøvesystem, syv af ti vælgere vil have det opretholdt. 57 pct. af vælgerne er for aktiv dødshjælp, folketingsflertallet er imod. Et flertal i tinget har valgt at gennemføre en rigsretssag mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, blandt vælgerne er ifølge en Observa-undersøgelse 56 pct. imod og kun 36 pct. for. Folketinget vedtog palæstinenserloven, der gav opholdstilladelse til palæstinensere, der har opholdt sig i landet i 12 måneder, og som ikke har opnået andet opholdsgrundlag - 63 procent af vælgerne ville stemme imod en sådan lov. Et cetera...

Marcus Schmidt fortsætter med at påvise, at tingets medlemmer ikke afspejler befolkningen hverken med hensyn til alder, uddannelse eller erhverv - men det ville ikke hjælpe at gennemføre flere folkeafstemninger, for det er Folketinget, som bestemmer, hvad der skal stemmes om, hvordan spørgsmålene skal formuleres, og i øvrigt præger debatten kraftigt. Vælgerne er grundlovsmæssigt afskåret fra at stemme om de ting,- der virkelig interesserer dem, f. eks. skatterne, og i øvrigt har det aldrig været muligt at mobilisere de 60 underskrifter, der kan sende en sag til folkeafstemning.

"Vore dages 175 'folkevalgte' (har) med held formået at sætte lighedstegn mellem rigets velfærd på den ene side og deres kollektive dømmekraft på den anden. Vælgerfolket, derimod, må holdes nede med nakken for enhver pris, koste hvad det vil!" konkluderer Marcus Schmidt og citerer Centrumdemokraten, turistminister (og kommunikationsminister) Arne Melchior: "Folket er reaktionært, det er bagstræberisk, det er forsinkende for alt fremskridt".

Marcus Schmidt rammer præcist, når han konkluderer, at vælgerne er fremmedgjorte, fordi de ikke har indflydelse - man sætter sit kryds i god tro, men oplever for ofte, at politikerne bagefter ikke leverer varen. Undskyldningen er alt for ofte, at man var nødt til at indgå et det-var-det-bedst-mulige kompromis; alt for sjældent ser man en politiker stå fast på et valgløfte - og normalt kun, fordi særstandpunktet ikke vælter regeringen.


I stedet for

Alternativet til det repræsentative demokrati er ifølge Marcus Schmidt et direkte demokrati, der gør brug af de trykknapper, som sidder på vore telefoner. At enhver af de fire millioner vælgere skal kaldes til tasterne ved hver eneste afstemning, forkaster Marcus Schmidt selv, men én gang i sit liv bør vælgeren for et år ad gangen sidde i det elektroniske andetkammer - det giver et andetkammer på 70.000 borgere, i bogen kaldet MiniDanmark, der udpeges efter tilfældighedsprincippet og således afspejler befolkningen.

Systemet skal nu fungere på den måde, at en lov først skal gennem Folketinget, derefter gennem MiniDanmark og - hvis de to instanser er uenige eller udfaldet i MiniDanmark er tæt på at være lige - også ud til afstemning blandt alle vælgere. De 70.000 i MiniDanmark skal have tilsendt det nødvendige materiale som også Folketingsmedlemmerne får: Statstidende, Lovtidende, vejledning i fremgangsmåden, gratis tv og video, telefontilskud og gratis trykknaptelefon, et rådighedsbeløb på f.eks. 5000 kroner og frihed fra arbejde på den ugedag, hvor afstemningen foregår. Afstemningen skal foregå via voice response computere efter modellen: Hvis De stemmer Ja, tryk 1, hvis De stemmer Nej, tryk 2 etc. Jo, det bliver dyrere end vort nuværende demokrati med årlige driftsudgifter på skønnet 5,6 milliarder kroner for andetkammeret og knap en milliard for afstemningerne blandt alle vælgere. - Men når udbyttet er, at det nye system ... sparer os for et hav af udgifter, hvis afholdelse strider mod vælgerflertallets ønsker, så er dette en pris, der meget vel kan vise sig værd at betale, mener Marcus Schmidt.


Svaghederne

Bogen identificerer de problemer, der vil være med et direkte demokrati, bl.a. at vælgerne kan være tilbøjelige til at stemme for udgiftskrævende lovforslag og imod skattestigninger, og at øjebliksstemninger kan gribe trykknap-demokraterne. Marcus Schmidt må i mangel af danske undersøgelser gå til USA, hvor lokale skattelove kan sendes til afstemning, og her viser det sig, at vælgerne godt kan se sammenhængen. Det mener han, at danskerne også kan. Også øjebliksstemningerne mener han vil få et mindre omfang i det øjeblik, hvor der er direkte demokrati. Men hans eget eksempel med "Scandinavian Star" maner nu til eftertanke. Kort efter katastrofen ville et flertal (50 pct.) forbyde passagerskibe under bekvemmelighedsflag at anløbe danske havne - to år senere svarede 36, at sådanne anløb burde forbydes, mens 37 procent (det var 31 pct. to år før) svarede, at de burde tillades. Men ellers er modargumenterne i orden, og alle de væsentlige indsigelser afvises.


Bogen slutter med det fromme håb: Længe leve det danske folk! Forhåbentlig lever det - og demokratiet længe nok til at se visionerne gå i opfyldelse.


Marcus Schmidt: Direkte demokrati i Danmark. 172 sider Pris: 198 kr, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1993.