Folkeafstemninger i Danmark - Hvad siger Grundloven?


I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at det er repræsentanter valgt af borgerne fx medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser - der træffer de daglige politiske beslutninger. I grundloven er der dog regler om, at vælgerne kan få eller skal have det sidste ord. Ifølge grundloven er der således fem typer af situationer, hvor en folkeafstemning har bindende virkning:


1. Lovforslag. Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, kan mindst l/3 (mindst 60) af medlemmerne kræve, at forslaget ikke skal gælde, før det er blevet godkendt ved en folkeafstemning. Hvis lovforslaget skal bortfalde ved folkeafstemningen, kræves det, at et flertal af vælgerne er imod, og at dette flertal udgør mindst 30% af dem, der har ret til at stemme. Disse regler om folkeafstemninger er kun brugt én gang. Det var ved folkeafstemningen i 1963 om de fire såkaldte jordlove.


2. Afgivelse af suverænitet. Hvis Folketinget ønsker at vedtage en lov, der indebærer, at Danmark skal afgive suverænitet (uafhængighed), kræves det, at 5/6 af Folketingets medlemmer stemmer for. Hvis mere end halvdelen - men mindre end 5/6 af Folketingets medlemmer - stemmer for, skal lovforslaget sendes til folkeafstemning. Hvis lovforslaget skal bortfalde ved folkeafstemningen, kræves det, at et flertal af vælgerne er imod, og at dette flertal udgør mindst 30% af dem, der har ret til at stemme. Disse regler har været brugt ved folkeafstemningen i 1972 om Danmarks indmeldelse i EF, i 1992 ved folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten og i 1998 ved folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af Amsterdam-traktaten.


3. Visse internationale traktater. Når Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ratificerer (godkender) en international traktat, kan Folketinget beslutte, at ratifikationen skal godkendes ved en folkeafstemning. Disse regler blev brugt i 1992 og 1993 ved folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten plus Edinburgh-afgørelsen.


4. Ændring af grundloven. Hvis Folketinget ønsker at ændre grundloven, skal lovforslaget først vedtages med almindeligt flertal i Folketinget. Derefter skal der udskrives folketingsvalg, og også det nye Folketing skal vedtage forslaget. Herefter skal forslaget sendes ud til folkeafstemning. For at forslaget kan vedtages, kræves det, at et flertal af vælgerne stemmer for, og at dette flertal udgør mindst 40% af dem, der har ret til at stemme.


5. Ændring af valgretsalderen. Hvis et flertal i Folketinget har stemt for et lovforslag om ændring af valgretsalderen, skal dette forslag vedtages ved en folkeafstemning, før det kan træde i kraft. Forslaget bortfalder ved folkeafstemningen, hvis et flertal er imod, og dette flertal samtidig udgør mindst 30% af dem, der har ret til at stemme.

Det er også muligt - uden for grundlovens regler - at afholde frivillige, vejledende folkeafstemninger. Dette er sket én gang - nemlig ved folkeafstemningen i 1986 om Danmarks tiltrædelse af den såkaldte EF-Pakke. Også kommuner og amter kan afholde vejledende folkeafstemninger.

Visse love kan ikke komme til folkeafstemning. Det drejer sig bl.a. om finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, love om statslån og love om direkte og indirekte skatter.

Siden 1916 har der været 15 folkeafstemninger i Danmark. Heraf har de fem folkeafstemninger omhandler en nedsættelse af valgretsalderen.


Kilde: Ib Garodkin: Håndbog i Dansk Politik 99, Rosinante s. 358.