Partiernes holdning til folkeafstemninger

Socialdemokratiet

Problemer skal ikke i tide og utide kastes ud til folkeafstemning - Folketinget må løse problemerne.
Det er en fornuftig ordning, at kommuner og amter kan afholde vejledende folkeafstemninger.


Det Radikale Venstre


Vælgernes indflydelse på den politiske debat og de politiske beslutninger skal styrkes - lokalt, regionalt og på landsplan. Partiet vil derfor arbejde for...

bulletat vælgerne får ret til at få et konkret emne sat til debat i kommunalbestyrelser, amtsråd eller Folketinget, når mindst 5% af vælgerne til den folkevalgte forsamling støtter kravet. bulletat vælgerne får ret til at få bragt et konkret emne til en bindende folkeafstemning, når mindst 10% af vælgerne i afstemningsområdet støtter kravet. bulletat der i kommunalbestyrelser, amtsråd og Folketinget tages initiativer til afholdelse af flere folkeafstemninger om konkrete emner end i dag.

Emner som fx skatte- og flygtningespørgsmål skal ikke kunne komme til folkeafstemning.


Det Konservative Folkeparti

Der skal afholdes flere vejledende folkeafstemninger. Kommuner og amter skal kunne afholde folkeafstemninger om større principielle sager - fx lokal-, kommune- og regionalplaner, større anlægsarbejder, kultur- og idrætsprojekter, energi- og miljøspørgsmål samt sygehusplanlægning.


Centrum-Demokraterne

Partiet er principielt ikke tilhænger af folkeafstemninger. Dette skyldes især to forhold. For det første er det næsten altid uhyre vanskeligt indtil umuligt - at udforme afstemningsspørgsmålet klart og utvetydigt. For det andet skal vælgeren være meget grundigt inde i den pågældende sag. Denne indsigt kan man forlange af folketingsmedlemmerne. Det er mere tvivlsomt hvor stor en del af vælgerne, der har tid og kræfter til at opnå denne indsigt.


Socialistisk Folkeparti

Grundlovens bestemmelser om folkeafstemninger er gode til at opfylde formålet med at beskytte mindretallet i særligt afgørende sager. På landsplan er vejledende folkeafstemninger en problematisk sag. Det bør derfor overvejes, om vi ikke kun bør have bindende folkeafstemninger på landsplan. Et vist antal vælgere skal kunne kræve, at kommuner og amter skal holde en bindende folkeafstemning om bestemte afgrænsede emner - fx i forbindelse med planlægning. Der må ikke afholdes folkeafstemninger, der kan krænke den enkeltes retssikkerhed - fx om forhold, der vedrører bestemte etniske, politiske og religiøse grupper.

Dansk Folkeparti

Demokratiet bør fornys gennem indførelse af mere direkte demokrati, hvorefter beslutninger træffes ved folkeafstemninger - enten på initiativ af politikerne eller på initiativ af vælgerne. Der skal holdes en landsdækkende folkeafstemning om et hvilket som helst emne - hvis mindst 50.000 vælgere ønsker det. Tilsvarende skal mindst 10% af vælgerne i et amt eller i en kommune kunne forlange, at der afholdes en lokal folkeafstemning.


Kristeligt Folkeparti

Grundlovens bestemmelser om folkeafstemninger er rimelige.


Venstre, Danmarks liberale Parti

Grundlovens bestemmelser om folkeafstemninger er i god harmoni med et samfund, hvor folkestyret udøves ved det repræsentative demokrati. Partiet ser gerne, at der både på landsplan og i amter og kommuner afholdes flere vejledende folkeafstemninger.


Fremskridtspartiet

Vælgerne bør inddrages langt mere i den politiske beslutningsproces. Afholdelse af flere folke- afstemninger er et velegnet middel hertil og betyder samtidig, at befolkningens interesse for politiske anliggender øges, Der skal afholdes en landsdækkende vejledende folkeafstemning - om et hvilket som helst emne - hvis mindst 50.000 vælgere forlanger det. Tilsvarende skal mindst 5% af vælgerne i et amt eller i en kommune kunne forlange, at der afholdes en vejledende folkeafstemning i det pågældende amt eller kommune. Grundlovens bestemmelser om hvilke emner, der kan komme til folkeafstemning, skal ophæves.


Enhedslisten - De Rød-Grønne

Listen vil gøre op med vante forestillinger om politisk/parlamentarisk arbejde, hvor beslutningsprocessen er overladt til tilskuerens rolle. Der skal være demokrati og selvforvaltning i både arbejdsliv og samfundsliv. Alle mennesker skal have mulighed for at deltage i samfundets ledelser. Derfor skal der bl.a. være flere folkeafstemninger både lokalt og på landsplan. Enkeltpersoner og enkelte befolkningsgrupper skal ikke kunne få deres rettigheder antastet gennem en folkeafstemninger.

Tilføjelse: Ny Alliance

Partiet har under valgkampen op til Folketingsvalget i 2007 talt for at EU's reformtraktat skal sendes til Folkeafstemning. Ud over dette er der dog stadigvæk en del uklarhed om Ny Alliances generelle holdning til folkeafstemninger.


Kilde: Ib Garodkin: Håndbog i Dansk Politik 99, Rosinante s. 358f.