Uddrag af folketingsdebatter om folkeafstemninger, direkte demokrati, vejledende vælgerinitiativ  etc.


Indledning

Siden "jordskredsvalget" i 1973 og frem til skrivende stund (maj 2000), har der i alt været fremsat 24 lov- og beslutningsforslag om folkeafstemninger, direkte demokrati o. lign. (regeringernes egne lovforslag mht. folkeafstemningerne om Maastricht, Edinburgh, Amsterdam osv. ikke medregnet). Flest forslag er kommet fra Fremskridtspartiet (i alt 14), efterfulgt af SF (5) og Dansk Folkeparti (3). Venstre har fremsat et enkelt. Af de 24 forslag er kun et eneste blevet realiseret. Det var Venstres fra 1988. Ikke overraskende var forslaget det eneste af de 24, der gik ud på at afskaffe folkeafstemninger (nemlig på lokalt plan, i forbindelse med nedlæggelse af skoler). Strengt set så hører to af debatterne ikke ind her (en af dem omhandlede nedlæggelse af amtskommuner medens en anden teknisk set blot var en forespørgsel). Men da begge debatter omhandlede folkeafstemninger, er de medtaget. 

Vi har selvfølgelig ikke medtaget debatter i forbindelse med de såkaldte motiverede dagsordener. Her sker ofte det, at et parti, fx Dansk Folkeparti eller SF fremsætter forslag til motiveret dagsorden om at regeringen undersøger mulighederne for en folkeafstemning om dette eller hint emne. Folk, der er interesseret i at vide, hvor ofte og hvornår der i folketingssalen nævnes ord "folkeafstemning", "direkte demokrati", "initiativret" osv. anbefales at gå direkte til Folketingets webside (
www.folketinget.dk) og der anvende tingets egen søgerobot. Bemærk at ordet folkeafstemning bruges hyppigt, om end ofte kun sporadisk og i ret urelevante sammenhænge. En søgning kan i øvrigt udvides til at omfatte en masse dokumenter, mødereferater fra Folketingets udvalg osv.

Alle forslag som vi gennemgår forneden, er blevet fremsat i Folketinget og de er så i de fleste tilfælde blevet behandlet to gange i folketingssalen med den deraf følgende debat (i hvert fald i den ene af behandlingerne). Det vil typisk være partiernes indenrigspolitiske ordførere, der tager ordet og kommenterer forslaget. Derefter sker der som regel det, at det sendes tilbage til kommunalvalget, hvilket er folketingsjargon for, at forslaget lider en sagte død. 

I det følgende gengiver vi uddrag af debatterne. I fire tilfælde har vi også gjort forslagets ordlyd samt de medfølgende bemærkninger tilgængelige på dette sted. I de tilfælde er titlen fremhævet i blå og understreget. Dem kan der så klikkes på. 

Vi har valgt at anvende et "liberalt" kriterium med hensyn til de debatter, vi har taget uddrag fra. I nogle tilfælde kunne det tyde på, at folkeafstemnings-forslaget på den ene eller anden måde har været "spændt for særinteressernes vogn".  Når Fremskridtspartiet eller Dansk Folkeparti i Tinget foreslår en folkeafstemning om flygtninge eller når et venstrefløjsparti agiterer for en folkeafstemning om økonomisk demokrati i erhvervslivet, så signaliserer noget sådant i højere grad forslagsstillernes ønske om markering og fremme af et konkret politisk synspunkt. Der er der ikke noget som helst forkert i, set ud fra et demokratisk synspunkt. Det vidner blot ikke om en indsats med det primære sigte at fremme direkte demokrati som sådan. Da vi ikke har ønsket at selektere mellem debatterne, har vi valgt også at bringe uddrag fra debatter om folkeafstemninger om sådanne særlige emner eller enkeltsager.

Bemærk: Vi har koncentreret os om citater af mere principiel betydning. Når man tager en typisk debat om emnet, der nok fylder 10 sider i Folketingets Forhandlinger, så indeholder de fleste indlæg udelukkende eller hovedsageligt kommentarer, henvendt til foregående eller tidligere indlæg. De er ikke interessante med hensyn til det principielle sigte, som vi dyrker på denne side. 

Udvalget er selvfølgelig subjektivt, hvorved ansvaret er formandens (Marcus Schmidt). Vi har dog bestræbt os på ikke kun at citere folketingsmedlemmer, der er positive overfor direkte demokrati. Faktisk har vi forsøgt at dele sol og vind lige. Af praktiske årsager har vi fokuseret om de debatter, der er foregået i perioden fra "jordskredsvalget" i 1973 og frem til i dag. 

For en god ordens skyld har vi præcise referencer til, hvor hele debattens ordlyd kan læses efter i Folketingets Forhandlinger. Dette opslagsværk findes i større biblioteker i Danmark (fx de amtskommunale landsbiblioteker). Råd: Opslagsværket består af mange bind og flere hyldemeter per år. De ligger typisk i bibliotekets arkiv i kælderen, hvor man har værket tilbage til forrige århundrede, hvor det hed Rigsdagstidende

Hvis det er første gang, du går i gang med det er det en god idé at du får lidt råd og vejledning af en bibliotekar. 


Citater fra og uddrag af debatterne:

Emne: Forslag til folketingsbeslutning om vejledende folkeafstemninger om kommunale anliggender
Behandlet: 7. 5. 1975 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Kjærulff-Schmidt m.fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1974/75 spalte 4720-4742
Ove Hansen (A): "Det vil ikke være godt i en kommunalbestyrelse, hvis man foretog en afstemning, som viste, at et stort flertal [af vælgerne] ønskede én løsning, mens kommunalbestyrelsen tog det modsatte synspunkt."
 
Emne: Forslag til lov om folkeafstemninger i kommunerne L103
Behandlet: 27. 4. 1977 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Kjærulff-Schmidt m.fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1976/77 spalte 2979-2988
Mimi Jakobsen (M): "Vi er endvidere imod folkeafstemninger, fordi man meget ofte vil få en folkestemning. Det vil ikke være vanskeligt at opnå en modstand blandt borgerne mod udgiftskrævende udbygninger, f. eks. på det kulturelle område. Her træffer man jo sjældent de stærke pressionsgrupper eller den helt brede folkelige opbakning. Altså vil man få nej til sådanne spørgsmål."
 
Emne: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Klassestørrelser, skolenedlæggelser, og samlægning m.v.) L111
Behandlet: 13. 12. 1988 (1. Behandling)
Fremsat af: Undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder, V)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1988/89 spalte 2574-2592
Kommentar: I 1955 fremsatte Venstre (!) et privat forslag til folkeskolelov ... hvori det hed: "En skole kan ikke nedlægges såfremt 80% af alle, der i vedkommende skoledistrikt har valgret til kommunalbestyrelsen, skriftlig begærer skolen opretholdt..." Bestemmelsen kom ind i folkeskoleloven i 1958. I 1974, da Venstres Tove Nielsen var undervisningsminister, foresloges de 80% nedsat til 50%. V's ordfører Brønlund Nielsen udtalte dengang: "Det er et tiltalende træk ved forslaget, at det letter demokratiets vilkår med hensyn til en befolknings mulighed for at bevare en skole." Den i 1988 fremsatte lovændring afskaffer muligheden for at afholde lokale folkeafstemninger i forbindelse med skolenedlægninger.
Helle Degn (A): "Forslaget om skolenedlæggelsesproceduren synes vi er godt, og det kan vi godt tilslutte os."
Marianne Jelved (B): "...har det Radikale Venstre ingen betænkninger ved dette lovforslag...og vi kan støtte det."
Lysholm Christensen (Q): "Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig det foreliggende lovforslag."
Johannes Sørensen (Z): "... kan jeg hilse lovforslaget velkommen."
Aage Frandsen: (F): "Det eneste sted, hvor vi i Danmark har en bestemmelse om, at folket kan kræve en folkeafstemning, er folkeskoleloven. Det er altså den nogle nu vil fjerne."
 
Emne: Forslag til lov om folkeafstemning om flygtninge (L 38)
Behandlet: 31. 10. 1989 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Knud Lind m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1989/90 spalte 921-939
Ole Espersen (A): "Jeg husker at statsministeren [Schlüter] for nogen tid siden.... sagde 'Det var dog en utrolig ulækker tanke, en utrolig ulækker idé'."
Bjørn Elmquist (V): "Vi mener ikke at det er egnet til at blive gennemført, at man skulle lægge spørgsmålet ud til folkeafstemning."
Arne Melchior (M): "I CD er vi i det hele taget slet ikke indstillet på overdreven brug - jævnlig brud i det hele taget - af folkeafstemninger. Det vil dels være en flugt fra ansvaret fra Folketingets side, hvis noget sådant blev praktiseret. Desuden kan folkeafstemninger kun bruges, når et spørgsmål kan stilles så faktuelt og enkelt op, at et eventuelt afstemningsresultat giver et klart fingerpeg. Dette vil ikke være muligt i den foreliggende sag."
 
Emne: Forslag til lov om folkeafstemning om flygtninge L38
Behandlet: 15. 5. 1990 (2. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Knud Lind m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1989/90 spalte 9465-69
Arne Melchior (M): "Jeg vil nu anbefale, af folketingsmedlemmer især først og fremmest lytter til deres egen samvittighed. Det er den og kun den, vi efter grundlovens §56 er forpligtet på, idet der står, at folketingsmedlemmerne ene er bundet ved deres overbevisning og ikke må modtage forskrift fra vælgere, altså heller ikke igennem gallupundersøgelser eller sligt."
 
Emne: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen L38
Behandlet: 30. 10. 1990 (1. Behandling)
Fremsat af: Socialistisk Folkeparti (Aage Frandsen m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1990-91 spalte 1225-1237
Kommentar: Lovforslaget skulle sikre, at muligheden for folkeafstemning i forbindelse med skolenedlægninger blev genindført. Ved en afstemning skulle de beboere i et givet skoledistrikt, der havde valgret til kommunalbestyrelsen, være stemmeberettiget. Bemærk især holdningsskriftet hos Q´s ordfører!
Bertel Haarder (undervisnings- og forskningsminister, V): For mindre end to år siden vedtog ... alle partier med undtagelse af SF en ændring af folkeskoleloven, hvor man fjernede muligheden for at holde folkeafstemning. Det var ikke noget vi gjorde med fornøjelse. Men situationen var den, at børnetallet var voldsomt faldende og ... det, det drejer sig om er, at de [forældrene] vil beholde skolen på andres bekostning."
Pernille Forchhammer (A): "Det er blevet helt klart, at folkeafstemningerne fungerer fuldstændigt omkostningsfrit for lokalsamfundet og derfor ikke giver et egentligt billede af lokalbefolkningens realistiske prioriteringer."
Pia Dahl (Z): "Fremskridtspartiet melder sig i rækken af såkaldte afvisere."
Lysholm Christensen (Q): "På den baggrund skal jeg derfor tilsige min og mit partis principielle støtte til SF's forslag om genindførelse af en form for beboerafstemning."
 
Emne: Lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om en fast forbindelse over Øresund L160
Behandlet: 10. 4. 1991 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Kim Behnke m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1990/91 Spalte 4471-4488
J. K . Hansen (A): "... hvad enten det drejer sig om en fast forbindelse over Storebælt eller over Øresund - er et sådant anlægsprojekt aldeles uegnet til at sende ud til folkeafstemning. Til dette skal jeg sige, at man ikke må forvente, at folk i alle egne af landet skulle interessere sig for netop det projekt ... Det er også tale om en beslutning af en sådan art, det være sig teknisk, miljømæssigt eller samfundsøkonomisk, at man ikke kan forvente, at den samlede befolkning skulle kunne have indsigt i og tage stilling til et sådant projekt. Det er det befolkningen har valgt de 179 medlemmer til her i Folketinget, og man må så også forvente, at det er de 179 der tager stilling ... Vi er bestemt ikke bange eller nervøse for folkeafstemninger. Vi vil bare bruge den institution rigtigt. Det var rigtigt at bruge den i EF-spørgsmål. Jeg mener også, at det kunne være rigtigt at bruge den om atomkraftværker."
Lone Dybkjær (B): "Når det drejer sig om folkeafstemning, vil jeg godt sige, at jeg da ikke er fuldstændig overbevist om, at jeg i enhver sammenhæng ville gå ud med en folkeafstemning i denne sag. Men eftersom det ikke er et tema, der på nogen måde er kommet til debat, og eftersom man i den grad har tilsidesat mindretallet på en sådan måde, at ikke engang mindretallet har haft informationer, der kunne gøre at vi deltog i diskussionen, så synes jeg, der er basis for en folkeafstemning. Hvis man er så sikker på velsignelserne i dette projekt, hvorfor i alverden tør man så ikke lade det afprøve ved en folkeafstemning ... Jeg synes også, man kunne overveje at tage andre modeller ind i billedet i den sammenhæng, f. eks. Det, at 100.000 mennesker, som altså ikke sidder her i Folketinget, kunne kræve, at der kom en folkeafstemning, for det ville jo være en form for ægte mindretalsbeskyttelse for den danske befolkning. Jeg synes altså, at man i det hele taget skal diskutere folkeafstemninger noget mere... Når vi altså er gået meget stærkt ind for en folkeafstemning i sammenhæng med Øresundsforbindelsen..."
Svend Heiselberg (V): "Jeg har gjort mig til talsmand for, at vi skulle have folkeafstemning. Det har eksempelvis været i forbindelse med flygtningespørgsmål og i forbindelse med hastighedsgrænserne ... Jeg tror at befolkningen eksempelvis ovre i Viborg Amt måske godt kunne fristes til at tage lidt lokalpatriotiske hensyn og tænke på, at de nok hellere vil have lavet nogle veje i Midt- og Vestjylland, som er tiltrængt, før de fik en Øresundsforbindelse. Men vi er jo vant til at skulle tage hensyn til helheden ... Vi må afvise forslaget."
Sonja Albrink (M): "CD er principielt skeptisk overfor rimeligheden af folkeafstemninger. Dette skyldes især to omstændigheder: For det første er det næsten altid uhyre vanskeligt, indtil umuligt, at udforme det eller de spørgsmål, der skal stemmes om, på en klar og utvetydig måde. Den formulering, der er indeholdt i Fremskridtspartiets lovforslag, er et godt eksempel herpå. Mange mennesker vil ikke kunne svare ja eller nej til det udformede spørgsmål, fordi svaret for de fleste vil afhænge af en række omstændigheder, såsom det er en bro eller en tunnel, om det er linieføring, landanlæg, miljøforhold, finansieringen m.v. For det andet må en person, der skal svare ja eller nej til et meget kategorisk udformet spørgsmål, være vældig grundigt inde i den pågældende sag og dens mange omstændigheder. At opnå den indsigt kan man forlange af en dertil valgt og betalt politiker. Vi må nære større tvivl om, hvor stor en del af vælgerne, som jo hver for sig har deres arbejde og deres opgaver, der vil have tid og kræfter til et meget nøje studium af de komplicerede sager."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om direkte demokrati (vejledende folkeafstemninger ved vælgerinitiativ) B7
Behandlet: 27. 11. 1991 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Pia Kjærsgaard m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1991-92 spalte 2916-2937
Thor Pedersen (Indenrigsminister, V): "Folkeafstemninger om enkeltspørgsmål, der i virkeligheden er et led i en større helhed, vil kunne være mere vildledende end vejledende. En vejledende folkeafstemning om f. eks. flere offentlige goder og en samtidig nedsættelse af skatterne vil kunne vise tilslutning, men hvis der ikke samtidig er taget stilling til, hvorledes dette skal finansieres, vil en sådan folkeafstemning være uden mening."
Erik Larsen (A): "... vi er også af den mening, at befolkningen i høj grad ønsker, at det repræsentative demokrati udmøntes ved, at valgte træffer de nødvendige beslutninger og også ind imellem udviser det mod, der skal til, når beslutninger skal træffes."
Birgitte Husmark (F): "Hvis SF skal overveje dette forslag ... skal der være helt klare afgrænsninger af, hvad man kan sætte til vejledende folkeafstemning og i hvilket forum. Det, der imidlertid er afgørende for demokratiet, er ikke at få lov til at sætte et kryds, men at få lov at debattere, at få lov at møde nuancerede synspunkter, og at stille sine folkevalgte til regnskab for det, de mener. En hurtig lille afstemning, som oven i købet kan foregå pr. brev eller ved brug af elektroniske hjælpemidler, som det står i forslaget, er fremmedgørende og ansvarsforflygtigende ud i det absurde."
Arne Melchior (M): "Ud over Schweiz kender jeg ikke noget land, der i noget nævneværdigt omfang benytter sig af direkte demokrati ... Og i Schweiz, hvor man altså bruger det meget, deltager der, når det går højt, 30%, som hovedregel 15-20% af befolkningen i disse afstemninger. Det er klart, for de pågældende mennesker har da andet at bestille. Vi er valgt til og har tid til og bliver betalt for at sætte os ind i komplicerede sammenhænge og læse og diskutere tingene i månedsvis, ja årevis; man kan selvfølgelig ikke forlange noget tilsvarende af en borger, som har sit arbejde og altså sit tidsforbrug et helt andet sted. Så det kan simpelt hen ikke lade sig gøre ... men folket er jeg absolut ikke bange for, og der er overhovedet ikke tale om en nedvurdering."
Niels Helveg Petersen (B): "Alligevel er der ... gode grunde til, at jeg ikke kan støtte det foreliggende forslag."
Knud Glønborg (Q): "Og det betyder, at den enkelte borger får sin indflydelse ved at bruge det repræsentative demokrati, som vi har bygget op ... Modellen [Z' forslag] er alt for let at bruge i typiske hetzsager og i popsager ... Hvis vælgerne mener, at vi lægger for få ting ud til afstemning, er det i orden, og så må man vælge nogle andre næste gang."
Pia Kjærsgaard (Z): "Hvis befolkningen - og det kunne man jo godt tro, idet der faktisk bliver foretaget temmelig mange opinionsmålinger om alt muligt i dette land - i mange tilfælde har en anden opfattelse end den lovgivning, som politikerne har trukket ned over hovedet på dem, er det vel på sin rette plads at spørge vælgerne, om det nu er de rigtige beslutninger, man er i færd med at træffe eller eventuelt har truffet på et eller andet tidspunkt. Det er det, Fremskridtspartiet mener. Og efter vores mening kan man faktisk lægge hvad som helst ud til folkeafstemning. Hvor er et demokrati henne, hvis det igen er politikere, der skal bestemme, hvad befolkningen skal? Jeg har meget svært ved at forstå, at politikere, som ynder at kalde sig liberale, demokratiske, frisindede, ikke kan støtte dette forslag ... det, der er det grundlæggende, er, at det ikke er mig eller andre politikere, der skal bestemme, men vælgerne."
 
Emne: Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik L216
Behandlet: 26. 2. 1992 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Pia Kjærsgaard m. fl. )
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1991/92 spalte 7053-7069
Hans Engell (Justitsminister, C): "Hertil kommer, at udlændingelovgivningen ikke er et område, som efter regeringens opfattelse egner sig til en folkeafstemning ... I øvrigt har vi jo her i landet et repræsentativt demokrati."
Dorte Bennedsen (A): "...vi mener generelt ikke, at temaerne er egnet til en folkeafstemning; de er ikke nuancerede nok, nogle af dem er i strid med internationale aftaler, og det kan være utroligt svært at udmønte et ja eller nej til de enkelte temaer i en praktisk lovgivning."
Ebba Strange (F): "I det hele taget finder vi, at der er nogle områder, der ikke er egnet, nemlig områder, som drejer sig om mindretalsgruppers og enkeltpersoners retssikkerhed og beskyttelse."
Tom Behnke (Z): "Der har været flere gode emner, man kunne lægge ud til folkeafstemning. Der har været Storebæltsbroen. Der har været Øresundsbroen. Der er hele problematikken om, hvilken energiform vi skal have, om vi skal have a-kraft ... Alle EF-anliggender er der rig mulighed for at man kan lægge ud til folkeafstemning ... Principielt er der ingen grænse for, hvad man kan lægge ud til folkeafstemning."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om direkte demokrati (vejledende, landsdækkende folkeafstemninger ved vælgerinitiativ). B74
Behandlet: 2. 4. 1993 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Pia Kjærsgaard m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1992/93 spalte 7768-7788
Birthe Weiss (Indenrigsminister, A): "Folkeafstemninger om enkeltsager løsrevet fra en større sammenhæng kan ikke tjene det, der er formålet."
Poul Erik Dyrlund (A): "...Socialdemokratiet er en stærk tilhænger af den folkelige debat, det folkelige engagement og den enkeltes eller forsamlingens interesse for at tilkendegive holdninger."
Christian Aagaard (C): "...det er afgørende at holde fast i den styreform, vi bekender os til i dette land, nemlig det repræsentative demokrati, en styreform, der efter vores mening ikke skal røres ved ... Det må og skal være fra den folkevalgte forsamling, i dette tilfælde altså Folketinget, initiativet til den vejledende folkeafstemning kommer."
Poul Nødgaard (Z): "...for vi holder ikke på, at vi i Danmark skal have en masse popafstemninger om både det ene og det andet ... Jeg er f. eks. enig i, at det naturligvis ikke kan være et tema, der drejer sig om, hvorvidt finansloven skal halveres eller ej, eller noget i den retning..."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om direkte demokrati (indførelse af regionale vejledende folkeafstemninger) B92
Behandlet: 20. 4. 1993 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Pia Kjærsgaard m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1992/93 spalte 8316-8330
Christian Aagaard (C): " Vi vedgår gerne og går fortsat ind for, at det er de folkevalgte politikere, der skal tage initiativet. Det gør vi med baggrund i, at vi grundlæggende ønsker, at vores styreform bygger på det repræsentative demokrati. Med disse bemærkninger skal jeg på Det Konservative Folkepartis vegne afvise at støtte dette forslag."
Pernille Frahm (F): "I SF er vi tilhænger af regionale folkeafstemninger, også efter krav fra befolkningsgrupper, om temaer, der kun har med regionen at gøre, f. eks. som tidligere nævnt om skolenedlæggelser. Den mulighed blev fjernet i 1988. Så vidt jeg ved, var det alle partier undtagen SF, der stemte for fjernelsen. Men vi er modstander af regionale folkeafstemninger, der berører forhold ud over regionen. Vi vil heller ikke støtte folkeafstemninger om temaer, der isoleret rammer en bestemt befolkningsgruppe. Vi mener ikke at mindretalsvilkår er egnede til folkeafstemninger ... Vi ønsker ikke en model, hvor man på en eller anden måde gennem folkeafstemninger får udhulet det parlamentariske system, så det bliver betydningsløst."
Ebbe Lundgaard (B): "Det bliver en skrue uden ende. Hvor skal vi ende, og hvor skal vi begynde? Skal der stemmes om skatteprocenter?"
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning om amtskommunernes nedlæggelse B101
Behandlet: 19.3. 1997 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Aage Brusgaard m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1997/98 side 4983-4987
Pia Christmas-Møller (C): "Det Konservative Folkeparti ønsker amterne nedlagt. Det er ikke nogen hemmelighed ... Vi mener ikke, der er behov for, at vi nu lægger op til en vejledende folkeafstemning. Situationen er ikke til det ... Så vi vender os imod Fremskridtspartiets beslutningsforslag."
Villy Søvndal (F): "Jeg synes i øvrigt, at det er en underlig mutant, Fremskridtspartiet serverer. Man laver noget, der hedder vejledende folkeafstemninger. I SF er vi tilhængere af folkeafstemninger, men bindende folkeafstemninger. Det er underligt at spørge befolkningen til råds for derefter at kunne sortere befolkningens svar, som man i øvrigt har lyst til i det politiske niveau. Efter SF´s opfattelse laver man enten folkeafstemninger, eller også laver man ikke folkeafstemninger, og laver man folkeafstemninger, så følger man selvfølgelig den stemning, som befolkningen giver udtryk for."
Dorit Myltoft (B): Det Radikale Venstre er principielt tilhænger af brug af folkeafstemninger, men det foreslåede emne her er halsløs gerning, som flere andre har være inde på, så længe der ikke har været en forudgående debat om det ... Om det så til sin tid vil være fornuftigt at bruge folkeafstemninger, det kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt. Det Radikale Venstre støtter ikke det her forslag."
Jette Gittlieb (Ø): "... mener vi ikke, at det her emne er særlig velegnet til folkeafstemning, og slet ikke i den form, det her er forelagt. Vi kan ikke støtte forslaget."
Poul Nødgaard (O): "Så jeg ved ikke, hvad der sker med de partier herinde, der taler for og siger, at det er sundt og godt at prøve ting ved folkeafstemning, for når vi så når frem til målstregen og skal føre det ud i praksis og spørge befolkningen, så er det ligesom, at der ikke er den samme interesse mere."
Aage Brusgaard (Z): "Fru Dorit Myltoft, Det Radikale Venstre, er for en folkeafstemning. Det har vi hørt før, og det har vi faktisk hørt mange gange fra Det Radikale Venstre. Men hver gang De Radikale for lejlighed for at stemme for det forslag, som vi jo er kommet med mange gange, hvad gør det Radikale Venstre så? De vender tommelfingeren nedad hver eneste gang. Derfor vil jeg godt spørge fru Myltoft, om ikke De Radikale bare engang kunne bevise det, De Radikale siger, og komme med et forslag til en folkeafstemning. Det Radikale Venstre siger og har med i sit partiprogram, at det går ind for det, men hver eneste gang, vi har fremsat et lovforslag om en folkeafstemning om et eller andet emne, så går pegefingeren ned. Derfor må jeg nok bedrøve vælgerne med, at det er den rene gang gas, når De Radikale ønsker afstemninger ud til folket. Det ønsker de ikke. Det er også hermed bekræftet ... om ikke De Radikale kunne komme med et eksempel på, hvad der kunne være relevant at sætte ud til afstemning. Jeg ved, at De Radikale har det i deres principprogram, og jeg ved, at udenrigsminister Niels Helveg Petersen har rejst land og rige rundt for at ændre grundloven med bl. a. flere folkeafstemninger, men jeg ved også, at de aldrig nogensinde er kommet med et konkret forslag om folkeafstemning. Jeg ved også, at alle de forslag, der har været om folkeafstemning, har De Radikale stemt imod. Derfor tillader jeg mig at sige, at det er det rene vand."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse af amtskommunerne B61
Behandlet: 24.4. 1997 (2. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti (Aage Brusgaard og Pia Kjærsgaard)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1997/98 side 6221-6222
Peter Duetoft (M): "... vi ønsker et helt, helt andet demokratisk system end det, Fremskridtspartiet står for. Jeg kan forstå, at vi skal starte hver morgen kl. 9 ude i den danske befolkning med at lave en folkeafstemning. Så er det jo godt, det bliver elektronisk ifølge Fremskridtspartiet, for så kan man bare sidde derhjemme eller trykke på knappen på vej ud af døren og sådan noget. Men vi er altså tilhængere af det repræsentative demokrati, og vi skal ikke rende rundt og spørge ved folkeafstemninger den ene gang efter den anden om alt muligt mellem himmel og jord. Så vil man have én om flygtninge, og så vil man have en om amterne, ja, snart skal man vel have om alt muligt andet også. Det er vi modstandere af. Vi mener faktisk, at Folketingets medlemmer er valgt til at træffe nogle beslutninger, og det skal de bare gøre, og de har bare at gøre det arbejde godt nok, og så kan de blive smidt ud ved et valg, hvis de gør det, vælgerne ikke vil have. Det er det system vi støtter."
Jan Køpke Christensen (Z): "Med hensyn til folkeafstemninger går Fremskridtspartiet også ind for det repræsentative demokrati, men det er jo borgerne, der er vælgerne, det er borgerne som sådan, der skal afgøre, hvornår der skal være folkeafstemninger. Det er ikke os politikere her på Christiansborg, der skal afgøre det. Det er selvfølgelig vælgerne, der i et givet tilfælde skal finde ud af, om det er noget, der er vigtigt, eller det ikke er vigtigt. Det skal vi ikke afgøre."
 
Emne: Forslag til Folketingsbeslutning om brug af elektronisk stemmeafgivning i forbindelse med valg og folkeafstemninger B1
Behandlet: 31. 10. 1996 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Kim Behnke m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1996/97 side 775-785
Birte Weiss (Indenrigsminister, A): "Med det nuværende prisniveau for elektroniske stemmemaskiner vil besparelsen ved at afskaffe papirstemmesedler og dermed undgår de udgifter, der knytter sig til, at man tæller manuelt op, langt fra kunne dække udgifterne til forrentning og afskrivning af prisen af stemmemaskiner ... Men naturligvis er det sådan, at hvis man fra kommunal side fremsætter ønske om at få adgang til for egen regning at gennemføre et bindende forsøg med elektronisk stemmeafgivning, så vil vi se positivt på, at der er nogle, der godt vil forsøge sig ad den vej. Det gælder i hvert fald, hvis det drejer sig om forsøg i forbindelse med kommunale valg. Regeringen vil i givet fald være indstillet på at forelægge et lovforslag for Folketinget, som kunne give en lovhjemmel til et sådant forsøg."
Christian Aagaard (C): "Det Konservative Folkeparti finder, at det er et spændende forslag, der her er fremsat."
Kristian Touborg (F): "I SF har vi ingen ambitioner om at indføre et trykknapdemokrati i Danmark, og det kan ideen om elektronisk afstemning være det første skridt henimod, så vi fjerner os fra det repræsentative demokrati og nærmer os et gallupdemokrati ... SF kan i stedet for pege på muligheden for forsøg med elektronisk afstemning i et mindre område, eventuelt i en hel kommune, så man kan se, hvordan det rent teknisk kan fungere, og hvorledes borgene tager imod forsøget. I den forbindelse skal vi understrege, at vi ikke ønsker dagligstueafstemnninger. Borgerne skal altid møde op på valgstedet..."
Elisabeth Arnold (B): "Næste udviklingstrin bliver vel, at man bliver derhjemme, tager telefonen og indtaster sit valg hjemme fra sofaen. Den udvikling er vi i Det Radikale Venstre fundamentalt imod. Det kan godt være at kommende generationer af vælgere vil sige, at vi er gammeldags og fodslæbende, at vi ikke vil følge med tiden, sådan som Fremskridtspartiet gerne vil have os til, men det må så være en kommende generation af vælgere, som i dag er opvokset med EDB-spil osv., der vil indføre det system. Det bliver ikke den generation, jeg tilhører. ... Hvis man går over til elektronisk stemmeafgivning, hvilket jeg ikke vil udelukke kan ske i en fremtid på et eller andet tidspunkt, så vil der stadigvæk være skridtet fra stemmen er afgivet på posthuset eller hjemme i sofaen og til, at den bliver talt op på et eller andet fjernt sted, som man ikke kan kontrollere. Man kan ikke vide, hvad der sker med den undervejs, og det mener jeg er et risikomoment, som er meget ødelæggende for demokratiet."
Frank Aaen (Ø): "Så jeg vil sige om beslutningsforslaget, at vi såmænd gerne medvirker til forsøg med elektronisk stemmeafgivning, og vi synes bestemt ikke, at man behøver at vente, til vore børn bliver ældre ... det er en vigtig del af processen, at afstemningen skal ske på et afstemningssted, at vi er imod lynafstemninger, at der bør være ordentlig tid til debat, og at vi i det hele taget er imod et mylder af afstemninger ... Derfor er vi aldeles imod de ideer, der kunne være om at lave en slags tv-demokrati, hvor man sidder hjemme foran skærmen, der måske i et par uger har oppisket en folkestemning, og så straks udløses der en folkeafstemning, hvor man går hen til telefonen og afgiver sin stemme."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om direkte demokrati (vejledende landsdækkende folkeafstemninger ved vælgerinitiativ) B2 og Forslag til folketingsbeslutning om direkte demokrati (indførelse af regionale vejledende folkeafstemninger ved vælgerinitiativ) B3
Behandlet: 31. 10. 1996 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Aage Brusgaard m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1996/97 side 785-795
Birte Weiss (Indenrigsminister, A): "Den danske forfatning bygger jo på et repræsentativt demokrati, og det vil sige, at vi har en ordning med en folkevalgt forsamling, der har beføjelse til at udøve lovgivningsmagt på folkets vegne ... regeringen står vagt om det repræsentativ demokrati, men har det helt fint med, at der også er nogle muligheder for at lade det udøve direkte i form af folkeafstemninger."
Else Winther Andersen (V): "Men de erfaringer, som vi har set at man har i Schweiz, synes jeg heller ikke giver én lyst til at kopiere den model. Der er meget stor forskel på den schweiziske kultur og vores, og derfor føler jeg selvfølgelig ikke, at det er et område, som der er brug for at vi videreudvikler. ... Det viser altså, at valgdeltagelsen er meget lille dér, hvor der faktisk er valg, og det vil sige, at hele vores danske demokratiopfattelse ikke er indrettet efter, at man vil stemme til andre valg end kommune-, amtsråds- og folketingsvalgene."
Christian Aagaard (C): "... efter vor opfattelse kunne en hel del emner godt lægges ud til lokale vejledende afstemninger. Som eksempel kunne jeg nævne byggeri af f.eks. En ny amtsgård eller et nyt rådhus og byggeri af et kulturhus eller en svømmehal eller idrætshal og udlægning af en ny gågade eller ændring af lokalplaner."
Kristen Touborg (F): "I SF har vi gjort os lignende tanker, men også forestillet os, at borgerne i kommuner og amter skal have tilbagekaldsret, hvis man kan skaffe underskrifter fra f. eks. 50 pct. af kommunernes borgere. Vi har ikke lagt os fast på det tal, men det skal været et stort antal af borgerne. Man skal altså f.eks. have mulighed for at vælte det siddende bystyre. Ville det f.eks. ikke have været rimeligt i Fakse Kommune, den gang to socialdemokrater skiftede side. Det synes vi. ... Men man skal ikke kunne sætte alt til folkeafstemning. F.eks. skal der under ingen omstændigheder kunne sættes spørgsmålstegn ved det enkelte menneskes retssikkerhed gennem en folkeafstemning. Grundlæggende menneskerettigheder må der altså ikke kunne pilles ved."
Elisabeth Arnold (B): "Det må også fastlægges, hvilke emneområder, der ikke kan bringes til folkeafstemning som f.eks. personsager, skatteudskrivninger osv. ... Er der noget, der kan manipuleres med, så er det folkestemningen op til en folkeafstemning."
Jan Køpke Christensen (Z): "'Folkeafstemninger skal supplere det repræsentative demokrati både på landsplan og lokalt. Folkeafstemninger skal gennemføres på baggrund af en offentlig debat og et bredt oplysningsarbejde. Vælgerne skal have muligheder for at tage initiativ til folkeafstemninger. ... Det, jeg læste op, var fra udkastet til Det Radikale Venstres nye principprogram."
Frank Aaen (Ø): "Vi synes det er meget vigtigt ... at diskutere, hvordan vi sikrer, at flere folkeafstemninger bliver til en reel udvidelse af demokratiet og ikke til et pseudodemokrati ... Vi er skarpt imod alt, der ligner en udvikling i retning af at lave en sådan slags tv-demokrati ... med en øl i den ene hånd og telefonen i den anden ... Vi er i almindelighed fuldstændig åbne overfor, at alle spørgsmål skulle kunne bringes til afstemning. Vi er ikke indstillet på et stort formynderi ... vi generelt som udgangspunkt er imod at sætte grænser for, hvad der kan stemmes om ... Én af vores overvejelser har været, at man kunne lave en liste over spørgsmål, der kan sendes til folkeafstemning, altså en slags positivliste."
Aage Brusgaard (Z): "Jeg har et historisk skrift her - et debatoplæg af Anders Gulmark om indførelse af direkte demokrati i Danmark - og dér står: ' Socialdemokraterne havde også folkeafstemninger med i deres partiprogrammer fra 1910, 1915 og 1923. Og i det grundlovsforslag, som Socialdemokratiet fremsatte i 1920, var folkets initiativret en central del. 50.000 vælgere skulle ifølge forslaget have mulighed for at få en folkeafstemning afholdt ... Efterhånden som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vandt flertallet først i Folketinget (1929) og siden i Landstinget (1936) svandt partiernes interesse for folkeafstemninger også. Det vil sige, at Socialdemokratiet har den holdning, at hvis de er så store, at de har magten, så ønsker de altså ikke en folkeafstemning, de ønsker ikke folkets røst hørt, men da de var lille, da kunne Socialdemokratiet godt bruge det."
 
Emne: Forespørgsel til statsministeren og indenrigsministeren: "Hvad er regeringens holdning til ideen om EU's udvikling hen imod regionernes Europa, herunder oprettelsen af Euroregion Schleswig?" F62
Behandlet: 29. 4. 1997
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Pia Kjærsgaard m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1996/97 Side 6386-
Kristian Thulesen Dahl (O): "Dansk Folkeparti mener ikke at det er fair, at flertallet ikke vil give befolkningen en mulighed for direkte ved en folkeafstemning at afgøre, om Sønderjylland skal indgå i Euroregion Schleswig ... Meningsmålinger har i øvrigt vist, at 70 pct. af sønderjyderne ønsker spørgsmålet afgjort ved en folkeafstemning, mens kun 19 pct. mener, at amtsrådet skal træffe beslutningen alene. Vi spørger derfor, hvilke saglige argumenter der er for, at sønderjyderne ikke må bestemme dette spørgsmål direkte ved en folkeafstemning."
Torben Rechendorff (C): "Jeg vil gerne advare mod den opfattelse, at hvis ikke den demokratiske arbejdsmetode hvert andet øjeblik omfatter en folkeafstemning, er det ikke demokrati. Her i dronningeriget er vores styreform baseret på det repræsentative demokrati. Det består som bekendt i, at vælgerne finder frem til de mennesker, der i 4-års-perioder varetager befolkningens interesser. Misrøgter vi vælgernes tillid, er der udvisning næste valgdag. Der står ikke skrevet nogen steder, at et folkeafstemningsdemokrati pr. definition er mere ideelt end det repræsentative demokrati."
Steen Gade (F): "Efter SF's opfattelse er den slags sager faktisk egnet til folkeafstemninger, og SF har netop på sit landsmøde sidste weekend vedtaget af fremsætte et forslag om initiativfolkeafstemninger. Det vil jo være sådan noget, der kan gælde i den slags sager, og hvis f.eks. 10 pct. af befolkningen i Sønderjyllands Amt vil have en folkeafstemning om det, vil de dermed kunne gennemtvinge en sådan folkeafstemning. Derfor vil vi undlade at stemme til det dagsordensforslag om at afholde en lokal folkeafstemning, der er fremsat."
Pia Kjærsgaaard (O): " ... så har vi jo meget ofte hørt fra Det Radikale Venstre, at man også dér er tilhænger af folkeafstemninger, men jeg kan ikke mindes én eneste gang, hvor Det Radikale Venstre så under en folketingsdebat har givet tilsagn om at gå ind for en folkeafstemning.
Elisabeth Arnold (B): Til fru Pia Kjærsgaard vil jeg blot sige, at Det Radikale Venstres landsmøde har vedtaget en beslutning om, at man gerne vil tage initiativ til folkeafstemninger, og vi synes også, at det vil være helt udmærket, hvis man i Sønderjyllands Amt beslutter sig for en folkeafstemning om dette her, men det må de altså selv afgøre; det vil jeg ikke pålægge dem herinde fra Christiansborg."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om lokale og regionale folkeafstemninger gennem initiativ og referendum B117
Behandlet: 30. 4. 1997 (1. Behandling)
Fremsat af: Socialistisk Folkeparti (Aage Frandsen m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger side 6524-6531
Birte Weiss (Indenrigsminister, A): "Baggrunden for afvisningen af forslaget er i dag ligesom det var dengang, noget grundlæggende. Det danske kommunestyre er baseret på repræsentativt demokrati, dvs. en ordning med en folkevalgt forsamling, der har beføjelse til at udøve kompetence på befolkningens vegne ... Efter min opfattelse er det en nødvendig følge af det repræsentative demokrati, at det kræver en tilslutning af en vis størrelse at opnå et mandat i de kommunale råd med det deraf følgende ansvar. Det vil ikke være i overensstemmelse hermed, hvis de kommunale råd tvinges til at behandle forslag, som ikke et eneste af de valgte medlemmer har rejst."
Bodil Thrane (V): "Derudover er der jo stor mulighed for bl.a. at få indflydelse i skolebestyrelser og daginstitutioner, når man har børn og er bruger af de områder. Det vil altså sige, at her har brugerne allerede indflydelse."
Søren Søndergaard (Ø): "Enhedslisten kan tilslutte sig hovedideen i det forslag, der kommer fra SF, som jo ... indeholder at man selvfølgelig ikke kan sætte mindretalsrettigheder til folkeafstemning. Man kan sige at forslaget i virkeligheden ikke er specielt vidtgående. Jeg tror faktisk ikke, det vil få meget store konsekvenser med hensyn til hvor mange folkeafstemninger der bliver gennemført ... Indenrigsministeren afviste ikke overraskende forslaget ... Det er et opgør med det repræsentative demokrati."
Poul Nødgaard (Z): "... det lugter for mig lidt af, at SF kun ønsker det til folkeafstemning, som de ønsker sendt ud til folkeafstemning. Med andre ord: Der er en lang række ting, der er undtaget, fordi det ikke vil være SF's politik at få dem ud til folkeafstemning ... Det man kunne spørge V og K om, er jo sådan set, hvorfor de ind imellem er så forfærdelig bange for, at vælgerne måske også skulle få lidt indflydelse på, hvad der foregår i en kommune."
Aage Frandsen (F): "Socialdemokratiet var tidligere tilhænger af folkeafstemninger. I begyndelsen af vort århundrede var man varme tilhængere af folkeafstemninger. Venstres næstformand, Anders Fogh Rasmussen, skriver i sin bog om staten, at man helst skal have folkeafstemninger, for det er en vældig god ting, men som regel kniber det, når forslaget om det skal til behandling i Folketinget ... det er det, der er vores formål med forslaget: at få folk til at blive engageret, få et deltagerdemokrati, for netop i en situation, hvor færre er medlemmer af politiske partier, er der færre i beslutningsprocesserne ... en folkeafstemninger er jo ikke bare at trykke på en knap, det er dialogen. I Californien er der ikke det, man ikke kan holde folkeafstemning om. Man kunne sige, at så går økonomien da helt grassat. Det gør den tilsyneladende ikke ... Vi kan ikke have en folkeafstemning om, om nogle bestemte mennesker må bo i et bestemt kvarter ... Det, som vi ... har været inspireret af, er, at efter sidste kommunalvalg var der en kommune, hvor der var et flertal af en bestemt observans. To fra dette flertal gik inden for 14 dage over til det, som tidligere var et mindretal, og som nu udgjorde flertallet. De to, der gik, blev henholdsvis borgmester og udvalgsformand. Dermed havde de på det groveste, synes jeg, svigtet det, som var vælgernes mandat, og i sådanne situationer kunne man godt forestille sig, at borgerne ville føle, at det var rimeligt at få et nyvalg ... Jeg mener, at forslaget om, at man kan tage et mandat tilbage, en tilbagekaldelsesret, også er en del af demokratiet netop ud fra tanken om, at det er folket, som har magen, og som giver den til nogle repræsentanter. Svigter repræsentanterne, kan man trække mandatet tilbage igen ... I Californien ... har man faktisk stemt om, om mennesker af en bestemt seksuel observans skulle have lov til at være i byen, og om bestemte grupper af mennesker, som havde nogle bestemte sygdomme, skulle have lov at være der. Den slags ting synes vi ikke er egnede til at sende til folkeafstemning."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af folkeafstemning om mindstestraffen for voldskriminalitet B124
Behandlet: 26. 5. 1997 (1. Behandling)
Fremsat af: Dansk Folkeparti (Pia Kjærsgaard m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1996/97 side 7756-7761
Frank Jensen (Justitsminister, A): "Jeg mener i øvrigt ikke, at spørgsmålet om strafferammer egner sig til en folkeafstemning."
Dorte Bennedsen (A): "Vi ved godt, at lægdommere ser anderledes på tingene, når de sidder som dommere, end når de siger 'ja', 'nej', eller 'ved ikke' i en gallupundersøgelse."
Margarete Auken (F): "SF synes altså også, det er en rigtig skidt idé at lave folkeafstemninger især med det formål ... Kan vi ikke piske en god stemning op og så få skabt basis for, at Danmark kan blive et land med flere fængsler, flere mennesker i fængsel, hurtigere og hårdere straffe? ... Jeg er ikke så bange for folkeafstemninger ... Men det skal selvfølgelig ikke foregå på denne her platte facon."
Bjørn Elmquist (B): "Jeg synes også, der ligger et kraftigt angreb på domstolene i, at man giver alt for fri adgang til, at dommerne dømmer efter egen opfattelse og ikke efter befolkningens ønsker. Det, domstolene skal, er, at de skal anvende gældende ret. De skal ikke sidde og prøve at gætte på, hvad et befolkningsflertal nu måtte ønske eller ikke ønske. Dette forslag er helt i forlængelse af en meget useriøs meningsmåling, der var i dagbladet B.T., og som blev offentliggjort her i pinsen, hvor man netop havde spurgt et udsnit, et repræsentativt udsnit, om man syntes, at 5 måneders fængsel, som var den gennemsnitlige straf for voldsforbrydelser, var rimelig eller ikke var rimelig; det skulle man sige ja eller nej til. Det er jo fuldstændig hul i hovedet at tro, at man kan få et svar, der kan bruges til noget som helst fornuftigt, hvis man spørger på den måde."
Pia Kjærsgaard (O): " Det mest korrekte ville selvfølgelig være at lade den enkelte vælger foretage en afkrydsning af sin foretrukne maksimum- eller minimum-strafferamme for hver af paragrafferne 244, 245, 246 og 247, f.eks. På en skala fra ingen straf overhovedet til 16 år eller noget lignende, altså i alt 8 vurderinger for hver vælger. Jeg ved ikke, om det rent teknisk set kan lade sig gøre at udfærdige en stemmeseddel på den måde, men det kan vi formentligt på den ene eller anden vis få et svar på."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om lokale og regionale folkeafstemninger gennem initiativ og referendum B8
Behandlet: 6. 11. 1997 (1. Behandling)
Fremsat af: Socialistisk Folkeparti (Aage Frandsen m. fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1997/98 side 908-914
Thorkild Simonsen (Indenrigsminister, A): "Når regeringen ikke kan støtte forslaget, er det først og fremmest begrundet i, at det danske kommunestyre er baseret på det repræsentative demokrati. Det vil sige en ordning, med en folkevalgt forsamling, der har beføjelse til at udøve kompetence på befolkningens vegne ... Herved fastholdes nemlig de folkevalgte på deres ansvar til at træffe beslutninger på hele befolkningens vegne, og det sikres, at de folkevalgte ikke skyder ansvaret fra sig ved at overlade initiativet til en mindre gruppe af vælgere, der nok er stærke, men ikke nødvendigvis repræsentative ... Forslaget er jo udtryk for, synes vi, en mistillid til dialogen mellem vælgere og folkevalgte ... Efter regeringens opfattelse opnås en større folkelig deltagelse ... ikke ved, at vælgerne gives mulighed for at diktere, hvilke forslag de kommunale råd nu skal behandle ... Det vil ikke være i overensstemmelse hermed, såfremt de kommunale råd tvinges til at behandle forslag, som ikke en eneste af de valgte medlemmer har ønsket at rejse."
Bodil Thrane (V): "... forslaget vil begrænse og udvande det kommunale selvstyre .. Vi mener også at forslaget vil udhule det repræsentative demokrati. Befolkningen vælger politikerne til at træffe bindende beslutninger for sig. Det er helt klart fundament for det kommunale selvstyre, og det skal det fortsat være."
Ulla Solvang (B): "Der er dele i det fremsatte lovforslag, som Det Radikale Venstre faktisk har sympati for. Det Radikale Venstre har netop vedtaget et nyt principprogram, og i det nye principprogram tilkendegives det, at vælgerne skal have mulighed for at tage initiativ til folkeafstemninger. Nu er det sådan, at vores principprogram endnu ikke er udmøntet. Det ligger i udvalg, som samme principprogram har sat i gang omkring en grundlovsændring [redaktionel kommentar: Det er en kendsgerning, at programmet flere uger før nærværende debat kunne læses på partiets hjemmeside, og der fremstod som vedtaget!]. Dermed har jeg sagt, at jeg har sympati for forslaget, men må samtidig sige, at vi ikke fra Det Radikale Venstres side kan anbefale det fremsendte forslag, og det er ene og alene begrundet i hensynet til og loyaliteten overfor vores regeringspartner. 
Kim Behnke (Z): "Men vi ved jo også godt, at hvis det drejer sig om sager, hvor byrådet måske dybest set er i konflikt med lokalbefolkningen, ja så er det fristende at træffe en byrådsbeslutning om ikke at afholde folkeafstemning, selv om der måske i den lokale debat er et pres mod byrådet".
Frank Aaen (Ø): "Mon ikke også man skal have udvidet forslaget med en mulighed for at kunne lave afstemninger i en del af en kommune, f.eks. i et skoledistrikt?"
Aage Frandsen (F): "Der er måske for nogles vedkommende en tendens til, at man særlig ønske at bruge folkeafstemninger, når man ikke selv sidder ved magten. Når man sidder ved magten, er man måske ikke så interesseret i det, for det går jo så godt synes man, og det kan komme på tværs ... Det er derfor vi lægger afgørende vægt på, at det er folkets initiativret, og den mulighed er ikke tilstede. Den har vi haft i enkelte spørgsmål, om spiritusbevilling tilbage i 1930'erne, hvor man stemte om det i mange kommuner, og så havde vi den, når det drejede sig om skolenedlæggelser. I 1956 foreslog Venstre, at man skulle have folkeafstemninger i forbindelse med skolenedlæggelser, fordi Venstre var bekymret for, om man nedlagde for mange skoler. I 1958 kom det så ind i folkeskoleloven, og der var forskellige procenter undervejs, endda helt op til 80 pct., man skulle have af underskrifter. I 1988 blev et flertal i folketinget på Venstres initiativ enige om, at nu skulle man afskaffe dem, fordi nu syntes man, det var for besværligt, at folk ville have bevaret deres skole, men det er jo besværligt, at folk mener noget andet end det, man selv mener."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for afholdelse af ekstraordinære kommunale valg B9
Behandlet: 6. 11. 1997 (1. Behandling)
Fremsat af: Socialistisk Folkeparti (Aage Frandsen m.fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1997/98 side 915-918
Thorkild Simonsen (Indenrigsminister, A): " ... der er mange begrundelser for, at man ikke skal kunne bryde ind i et valg, som én gang er aftalt at skulle gælde de næste fire år ... der er da heldigvis også i langt de fleste tilfælde sådan, at de valgte følger det, som de har lovet vælgerne."
Frederik Nørgaard (A): "Grundlæggende tror vi på det danske kommunalstyre, som bygger på det repræsentative demokrati ... Tværtimod tror jeg forslaget vil være med til at forfladige og udvande det ansvar, som de folkevalgte har og heldigvis er det sådan, at vælgerne også i valgperioden har en ikke ubetydelig indflydelse. Lad mig blot nævne arbejde med lokal- og kommuneplaner, spørgetid, borgermøder og borgernes mulighed for at kontakte de lokalvalgte. Generelt tror jeg på, at de folkevalgte i amter og kommuner gør sig store anstrengelser for at være i overensstemmelse med deres vælgergrundlag."
Marianne Fischer Boel (V): "Venstre er en af de varmeste fortalere for det lokale og også gerne det frivillige og decentrale folkestyre. Men forslaget vil efter Venstres mening skabe så meget ustabilitet i det lokale folkestyre, at man kunne fristes til at tro, at man ville forsømme de nødvendige og undertiden vanskelige beslutninger."
John Vinther (C): "Tænk hvis vælgerne havde mulighed for at kræve nyvalg til Folketinget, når betalingsbalancen skrider, arbejdsløsheden stiger og skatteskruen strammes. Hvilke arbejdsvilkår ville vi så ikke få?"
Aage Frandsen (F): "Til det med konstitueringen kan man sige: Vi kan straffe de pågældende efter fire år. Her er det så somme tider, at folks erindring er begrænset, men man kan alligevel sige, at man kan tage fat i vedkommende igen om fire år. Når det drejer sig om de andre tilfælde, hvor et eller andet skal opføres eller et eller andet nedrives, må man sige, at da er skaden sket og det kan man ikke genoprette."
 
Emne: Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om NATO-udvidelse B3
Behandlet: 13. 1. 1998 (1. Behandling)
Fremsat af: Socialistisk Folkeparti (Villy Søvndal m.fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1997/98 side 2695-2701
Niels Helveg Petersen (Udenrigsminister, B): "Lad mig sige med det samme, at regeringen ikke deler foreslagsstillernes opfattelse af, at der bør afholdes en folkeafstemning om NATO's udvidelse ... Regeringen finde altså ikke, at NATO's udvidelesbeslutning er et velegnet tema for en folkeafstemning, men jeg ser derimod frem til Folketingets forhåbentlig hurtige behandling af ratifikationsspørgsmålet. Regeringen kan således ikke støtte det fremsatte forslag."
Jørgen Estrup (B): "Jeg må indrømme, at jeg overhovedet ikke tror, det vil være tilfældet, men man er dog nødt til at tænke logisk over mulighederne - den situation, at det blev et dansk nej og dermed en dansk blokering og en undergravning af det ønske, de tre lande [Polen, Tjekkiet og Ungarn, red.] selv har givet udtryk for, ville jeg meget nødig stå model til som repræsentant for Danmark."
Keld Albrechtsen (Ø): "Jeg må sige, at jeg blev lidt forbløffet over at høre hr. Estrup formulere så klart, at man ikke vil have en folkeafstemning, fordi det kunne gå hen og give et resultat, som hr. Estrup ikke vil acceptere. Hvis et flertal af den danske befolkning er uenig med hr. Estrup i dette spørgsmål, må det altså ikke komme til udtryk i en folkeafstemning, fordi det ville være noget frygteligt noget. Jamen hvad er det for en demokratiopfattelse, hr. Estrup er sunket ned i, når hr. Estrup som begrundelse for at nægte afholdelse af folkeafstemninger direkte angiver, at de kunne gå hen og give det forkerte resultat, og derfor ville man ikke have dem? Jeg synes det var meget lidt demokrati i det, jeg hørte hr. Estrup sige."
Poul Nødgaard (O): "Jeg tænker faktisk på, at før udenrigsministeren fik det høje embede som minister, mener jeg at kunne erindre, hvis ikke jeg er helt gal på den, at han, da han havde lidt god tid, drog land og rige rundt, som man siger, og appellerede til og udtrykte forståelse for, at nu skulle danskerne i meget, meget højere grad tage stilling til en lang, lang række spørgsmål ved folkeafstemninger."
Villy Søvndal (F): "Jeg synes specielt hr. Estrup var inde på i sit indlæg, at det krævede indsigt og også indblik i modstridende interesser. Jamen det gør svære spørgsmål jo, og den kortslutning, man er meget tæt på efter at have sagt det, er, at kun meget lette, enkle ting er egnede til folkeafstemninger, medens det nok er bedst, at man beslutter indviklede og besværlige ting i et forum som dette her. Det synes jeg er et ganske, ganske specielt demokratisyn, som jeg vil advare også Det Radikale Venstre imod."
 
Emne: Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks omdannelse til et multietnisk samfund B57
Behandlet: 15. 1. 1998
Fremsat af: Dansk Folkeparti (Pia Kjærsgaard m.fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1997/98 side 2855-2866
Thorkild Simonsen (indenrigsminister, A): "Når man skal føre en seriøs udlændingepolitik, kan man ikke bare bede vælgerne om at stemme ja eller nej til, om Danmark skal omdannes til et multietnisk samfund. Det vil være vildledning, og svaret ville i øvrigt være uanvendeligt for udformningen af den fremtidige udlændingepolitik."
Holger Graversen (A): "Spørgsmålet egner sig simpelthen ikke til en folkeafstemning, og man ved jo godt, at der ikke er en chance for at få det gennemført her i Folketinget. Hvorfor stiller man det så? For at spilde vores tid? Eller er der tale om ren populisme ... forsøg på stemmefiskeri?"
Birthe Rønn Hornbech (V): "Så alene ud fra den opfattelse, vi har af det repræsentative demokrati, og fordi vi altså ikke mener, at en folkeafstemning vil føre til noget, må vi, som vi plejer, afvise dette forslag."
Aage Frandsen (F): "Entydige spørgsmål på lokalt plan kunne være spørgsmål om nedlæggelse af en skole, oprettelse og anlæg af et kunstmuseum og sådan nogle ting. Det er entydige spørgsmål. Et andet entydigt spørgsmål kunne også være, om man skal have en Øresundsbro, for uanset om vi synes, at det er godt eller dårligt at sende det til folkeafstemning, så er det et entydigt spørgsmål. Dermed er ikke sagt, at det er let at tage stilling til spørgsmålet."
Kristian Thulesen Dahl (O): "Jeg vil godt spørge hr. Aage Frandsen: Hvem er det, som efter at der er afleveret et ønske om folkeafstemning, skal sidde og vurdere, om temaet er entydigt? Det må da være vælgere, der ønsker folkeafstemningen; det må da være dem, som kan skaffe det antal underskrifter, som er nødvendigt efter gældende regler - hvis vi altså får indført sådanne regler en dag, og det håber vi - der skal bestemme, om afstemningstemaet er entydigt."
 
Emne: Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik L194
Behandlet: 8. 4. 1999 (1. Behandling)
Fremsat af: Fremskridtspartiet (Tom Behnke m.fl.)
Kilde: Folketingets Forhandlinger 1998/99 side 5188-5199
Thorkild Simonsen (Indenrigsminister, A): "Regeringen mener ikke ... at udlændingepolitik egner sig til ... folkeafstemning. Fremskridtspartiets lovforslag er for unuanceret og forenklet og fører efter regeringens opfattelse ikke til det, jeg kalder en åben og saglig debat, der kan bidrage konstruktivt til løsning af de mere komplicerede spørgsmål, der kendetegner det område, der hedder udlændingeområdet."
Ulrik Kragh (V): "Det kan være udmærket med vejledende folkeafstemninger. Men den afgørende faktor for succes i vejledende folkeafstemninger er spørgsmålenes brugbarhed i den efterfølgende behandling af afstemningsresultatet. Det må siges, at vejledende folkeafstemninger om politikken for en minoritetsgruppe er et urimeligt emne a bringe frem ... Danmark har ikke brug for en vejledende folkeafstemning, der skaber kløft i befolkningen ... Som liberale finder vi tanken meget usmagelig, og Venstre kan naturligvis ikke gå ind for den form for - ja, man får næsten lyst til at sige hetz - mod minoritetsgrupper som de udlændinge, det her skal gå ud over."
Malene Vestergaard (F): " Et demokrati må aldrig udvikle sig til et flertalsdiktatur, hvor et flertal kan undertrykke et mindretal og dets rettigheder. Og derfor mener vi i SF, at der i hvert fald er to tilfælde, hvor det er helt afgørende, at folkeafstemninger ikke kan anvendes. Og her taler jeg om forslaget, der indebærer en indskrænkelse af menneskerettighederne, og om spørgsmål, der direkte berører enkelte personer eller bestemte grupper."
Peter Skaarup (O): "Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at det ville være en styrkelse af demokratiet, at man brugte flere folkeafstemninger, og det ville være en højnelse af vidensniveauet blandt vælgerne, hvis de fik lov til at stemme også om udlændingepolitikken ... Min opfordring skal altså være, at man selvfølgeligt specielt i de partier, der går ind for folkeafstemninger, overvejer, om man ikke på et eller andet tidspunkt skal få hul på bylden, for ellers får vi aldrig folkeafstemninger i Danmark ud over om de her få spørgsmål, som man stemmer om i dag."